Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Tredie Bog - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239 HAABLØSE SLÆGTER
ste Ungdom, endnu var ung nok til at kunne dele Ung-
dommens Nydelser.
Saaledes talte man om Grevinde Eva, men Grev-
inden var dog alt i alt baade beundret og estimeret : hun
spillede Chopin som en Mester og sang overordentlig
smukt, hendes Malerier prangede ikke blot med store
Navne, men var virkelig de store Navnes Mestervær-
ker, og hendes Hus var elegant som vore Huse sjæl-
dent er det, præget af Verdensstædernes bløde Ele-
gance, som koketterer med Yppigheden. Følgen af alle
disse Fortrin var, at hun spillede en temmelig domine-
rende Rolle i det selskabelige Liv . . .
Til denne Kvinde klyngede William Høg sig, og Grev-
inden var ham som en Moder. Hvor glattede hun ikke
mildt hans Sorger ud, hvor mildnede hun ikke hans Kla-
ger. Hvor de var lykkelige og fredsæle, de første Afte-
ner. Han fortalte hende alt, en barnlig hengiven For-
trolighed, der intet skjulte; han laa paa Panterskindet
med Hovedet i hendes Skød, mens hendes bløde Haand
gled hen over hans Kinder, og naar han løftede Ansig-
tet, kunde han møde hendes Blik, saa mildt, saa ube-
skriveligt ømt.
„Kys mig," sagde han, og hun lagde Armene om hans
Hals og kyssede hans Pande. Men han søgte hendes
Mund, og skønt hun stred imod og kaldte ham et Barn,
brændte dog hendes Læber, naar de mødtes med hans.
Han følte Rekonvalescentens Glæde ved denne øm-
me Pleje, han fandt næsten en Nydelse i sin Kummer.
Han kom jo med den som et Barn, og hun tog ham op
og favnede ham. Og græd han, trøstede hun ham som
en Moder, sukkede han, bortaandede hun hans Suk med
en Elskerindes Kys.
Men hurtigt blev denne Moders Skød kun til en El-
skerindes Favn, og Favnen et Kapua for Legioner, der
var slagne ved Kannæ.
William græd ikke mere : man kan ikke vedblive at
græde bestandig. Mens han græd, var meget andet ble-
vet vakt hos ham under Fru Evas trøstende Kærtegn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
