Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Tredie Bog - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 240
Williams Sanser havde længe slumret. De var blevet
vakt eller sygelig næret ved den altfor tidlige Læsning
af Digtere, „som skrev med deres Blod", og som Wil-
liam læste som femtenaars Yngling, fordi han her fandt
al den Smertens Voldsomhed, al den Verdenskummer,
der allerede saa tidlig havde tilsløret hans Barndomsliv.
Den Gang saå han vel ikke helt, at Digternes Sindsbe-
vægelser var andre end hans egne, at denne Smerte
havde andre Grunde — men vagt og ubestemt gav al
den sammenhobede overmodne Læsning dog Næring til
en vis Sanselighed, der vel undertryktes af det graa
Tungsind, som prægede hans Liv, og de daglige Sorger,
den daglige angstfulde Spænding, i hvilken de Høgske
Børn den Gang henlevede deres Tilværelse, men som
dog levede saa at sige i Baggrunden af hans Følelsesliv,
og d e r som alt andet fik en forkuet Vækst. En ube-
stemt, halvvaagen Sanselighed, som allerede var træt
uden at have løst Vingerne og som allerede gennem den
bestandig mindre kyske og halvt forstaaede Læsning
havde afblomstret Nydelsen uden dog at have nydt; som
ulmede under hans Melankoli, og som kun førte et vis-
nende Liv, men ikke døde i hans lidenskabelige Sinds
Mørke.
Og selv under hele denne Tid, hvor Ærgerrigheden
dødede hans Sensualisme, gennemvævedes hans Tilvæ-
relse dog af en Sanseophidselse, der maskerede sig un-
der vekslende Former, men som under Masken drev et
formummet Spil.
I hans Tilværelses Goldhed, hvor han forsagede for
at blive stærk, sukkede han. Han vidste det ikke selv,
men det var hans unge under Ærgerrighedens Anspæn-
delser døsende Sanser, der holdt ham feber-vaagen i
disse Nætter, naar han i Fortvivlelse og Angst bed i sin
Hovedpude for ikke at skrige, naar hans Øjne var tørre,
fordi de var trætte af Søvnløshed og uden Taarer.
Saa var Margrete kommet som et lyst Billede i hans
Liv . . . Naar han nu tænkte paa hende, skød han Bille-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
