Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Tredie Bog - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249 HAABLØSE SLÆGTER
faldt han hen og tænkte paa tusind løstflagrende Ting,
indtil han vaagnede, bidende i Penneskaftet
Eller han blev svimmel af at læse; han kunde ikke
straks fatte Meningen, maatte læse om og gentage. Saa
svedte han straks. Det var hele Tiden, som om der
stod noget imellem ham og Arbejdet, noget ubestemt,
som tog hans Evne og slørede hans Opfattelse.
Og kæmpe gad han ikke; det var saa afstumpet det hele.
Han kunde ligesaa gerne opgive det og lægge sig hen.
Undertiden laa han og halvsov. Saa hørte han Stem-
mer om sig og kunde ligge og fantasere i lange Tider;
ligge og tale og raabe og høre baade Svar og Tiltale.
Tankerne ligesom gled ud til Billeder og Stemmer og
Berøringer . . . ikke Drømme, for sove gjorde han jo ikke.
Men saa pludselig kunde han fare op og tage Tag i sig selv :
„Det er Begyndelsen til Galskab," sagde han. Men lidt
efter lagde han sig igen og sagde : „Det gør ikke noget."
Slet ingenting — og saa formelig ventede han paa
Hallucinationerne.
Der kunde ogsaa være Øjeblikke, hvor han kunde
være saa fortvivlet, at de ubestemte sjælelige Lidelser
næsten arbejdede som en legemlig Smerte. Ubetydelig-
heder kunde vække denne Smerte. En Lyd, et Navn,
der var et Minde, et eneste Ord —
Saa fo’r han som jaget op og ned ad Gulvet, til han
næsten blev aandeløs. Som han vilde løbe fra sin egen
Elendighed.
Men lidt efter lidt blev disse Paroksysmer sjældnere.
Det hele var saadan graat overalt.
Den næste Dag sad han i Tanker og kradsede noget
op paa det marginerede Papir. Pludselig gav han sig til
at skrive. Han blev ved at skrive, læste noget højt for
sig selv, skrev igen —
Det var noget om Tartuffe, han pludselig havde givet
sig til at male op. Men saa midt i en Sætning lod han
Pennen synke, rev det skrevne i Stykker og brændte
hver Stump paa Kakkelovnspladen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
