Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Tredie Bog - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 250
— Saa en Dag kørte Grevinden og William ud. Nina
skulde have været med.
De kørte den første Tid i Tavshed, ud ad Langelinie
til Strandvejen. De sad hver i sit Hjørne, lænet tilbage
i den lukkede Vogn.
„Hvorfor kunde Nina ikke tage med?" spurgte Grev-
inden.
„Jeg vilde ikke have det." Tonen var kort.
Grevinden saa hen: „Hvorfor?"
„Det ønsker jeg ikke at sige Dig."
„Aa," Grevinden lo. Hun rev sit Kammerdugslomme-
tørklæde op og holdt det halvt for Munden. „Du mener
ikke mere, jeg er passende Selskab for Frøknerne Høg."
„Netop."
Grevinden blev bleg og fattede ved Vogndøren. „Det
er kommet noget sent."
„For sent," sagde han.
Det varede nogle Minutter inden de talte igen. Grev-
inden saa til den anden Side ud over Sundet.
„Hr. Hoff er vel blevet forelsket i Frøken Høg,"
sagde hun og vendte sig lige imod ham.
„Det tror jeg ikke."
„Og Betænkelighederne skyldes heller ikke ham?"
William rystede paa Hovedet, som om det ikke var
Umagen værd at svare.
„For Du talte jo forleden med den Herre," vedblev
Grevinden.
„Ja — som Du saa."
„En smuk Omgang."
William blev rød, han bed sig i Læben og hans Mund
dirrede: „Ja din gamle Elsker." Det lød som et Sten-
kast.
Fru Hatzfeldt blegnede svagt, og mens hun løftede
Haanden for at slaa nogle genstridige Haar tilbage fra
Panden, sagde hun
:
„Hvem har sagt Dig det?"
„Han selv" . . .
„Ah!" Grevinden aandede dybt. Men saa hævede hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>