- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
264

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Tredie Bog - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 264
vidste, Etatsraad Christensen var adelsgal, at han pyn-
tede sit Hus med Navne .... Han havde giftet sine
Døtre bort til tre Kammerjunkere . . .
Han gik ind til en Konditor, fik fat i Vejviseren, skrev
Adressen op. Han vilde gaa der straks.
Etatsraaden spiste Frokost, men Tjeneren bad Hr.
Høg vente i Salonen. William gik omkring og betrag-
tede tankeløst de Hundreder af Nips paa Etagerer og
Hylder. Det var et helt Museum. Og mens han saå paa
alle disse pralende, sammenhobede Ting, sagde han til
sig selv:
„Han laaner mig dem — han laaner mig dem ..."
Saa kom Etatsraaden. Han klappede, mens han luk-
kede Døren, den røde Paryk fastere paa Hovedet,
vendte sig med et forbindtligt Smil.
„Hr. Høg?" sagde han .... Men i det samme saå
han paa William, der var bleg og forstyrret, og Smilet
paa hans Ansigt blev til et pludseligt Spørgsmaalstegn.
„Af den gamle Familie," spurgte Etatsraaden og satte
sig ved Bordet.
„En Sønnesøn af Excellencen ..." William talte
sagte og støttede sig til Egebordet.
Etatsraaden blev ved at betragte ham gennem Guld-
brillerne : „En god Familie," sagde han, „en gammel
Familie." Han pegede paa en Stol.
William satte sig. Etatsraaden syntes at vente, men
da William ikke sagde noget, tilføjede han i en filosofe-
rende Tone: „Det er en Løftelse med saadan store
Navne."
Nu maatte William tale. Han saå ubestemt ud i Rum-
met, mens han sagde : „Jeg kommer for . . . kommer for
..." Men saa standsede han. Etatsraadan rømmede sig
og flyttede sig lidt i Sædet „kommer for"
„Jeg er i Pengeforlegenhed," sagde saa William.
Etatsraaden rullede umærkeligt sin Stol lidt tilbage
:
„Det hænder unge Mennesker," sagde han smilende.
William ventede med Øjnene fæstede paa Gulvet.
„Men," Etatsraaden rejste sig, ved Bevægelsen fo’r

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free