Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Tredie Bog - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265 HAABLØSE SLÆGTER
William sammen og saå lynsnart paa hans Ansigt,
„hvorfor gaar De ikke til Deres ærede Familie?" Børs-
matadoren stod og saå velvillig ud og smilede under
Spørgsmaalet. „De har jo Onkler," tilføjede han.
„Ja," William rejste sig ogsaa, holdt nogle Sekunder
ved Bordpladen . . . Saa smilede han : „Det gaar altid
saadan, man tænker ikke paa det nærmeste," sagde
han.
„Vist saa, vist saa," Etatsraadan gik et Par Skridt
frem i Stuen. „Naturligvis! jeg hjalp saa gerne ....
men det maa ikke være behageligt, vilde vist være saa-
rende for Dem at tage Hjælp af en Fremmed."
William følte Blikket bag Guldbrillerne paa sig, han
kunde næppe tale, stammede lidt. Men endelig fik han
Lyden frem
:
„Jeg takker Hr. Etatsraaden," sagde han og gik hen-
imod Døren.
„Og jeg haaber at se Hr. Høg en anden Gang."
Da William var gaaet, gik Etatsraaden hen til Vin-
duet. Han saå efter William i Gadespejlet, lige indtil
han var drejet om Hjørnet.
William gik hjem, han tilbragte hele Dagen paa sin
Sofa, lod Konen, han boede hos, hente en Pakke Ciga-
retter og dampede uafbrudt. Han gik tidligt i Seng og
sov straks ind.
Den næste Morgen, da han vaagnede, gad han ikke
staa op. Det vilde altsaa komme, maatte komme. Saa
kunde han ligesaa godt blive her og roligt tage imod
det. Det skulde netop komme lige her ind til ham, ram-
me ham her, hvor han vilde blive liggende og vente.
Han syntes, det var modigt saaledes at lægge sig hen.
Forbryderens Mod, der véd, at han skal dø og nu bare
venter.
Men op paa Dagen blev han uroligere, han kunde ikke
mere være alene. Han vilde tale med nogen. Han blev
ved at have Blikket hæftet paa „Forfaldstiden", men
hans Feber jog ham ud. Han gik til Hoff, traf ham ikke
hjemme, han vilde besøge Gerson, traf ham ikke . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
