Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Tredie Bog - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 266
Det var imidlertid bleven Skumring, han drev ned ad
Østergade. Folk skubbede sig frem, stødtes i Trængsel
paa Fortovene, man snakkede, lo, trængte paa. William
saå paa alle disse Ansigter. Demimondens Damer, som
med smaa Hop satte over Vandpytterne, mens de gik
to og to og talte højt og smilede bag Slørene. Det unge
København med opsmøgede Frakkekraver og mer eller
mindre ilsomme Hilsner til de venlige Kvindesmil bag
Slørene; de unge Herrer gik underligt bøjede i Knæe-
ne, med Stokken stukken ind i Lommen, slentrede af.
Naar de saa hilste, rejste de sig paa Tæerne — —
.
Henne under Gaslygterne paa Højbroplads kredsede
nogle Damer med løftede Skørter — et Par Herrer ven-
tede under Ranchs Uhr.
William kendte dem alle, han nikkede, koketterede
med et Par Damer, slog ud med Haanden for at strejfe
Minnas Kaabe.
Han vekslede et Par Ord med Lund, som spurgte,
om de skulde træffes om Aftenen. Det kunde være. I
Boulevard-Theatret . . .
Det var en ny Chansonette-Debut. Lund havde set
Damen i Ritters Hotel
„Det skal blive morsomt at faa noget nyt," sagde
William.
Han syntes aldrig, han havde nydt Mørkningstimen
paa Østergade saadan som netop idag. Han nød hvert
Smil, han gengældte hvert Blik . . . Med Kenderens
smækkende Velbehag nød han denne Skumrings ejen-
dommelige Løsagtighed.
Og samtidig sagde han til sig selv, at han idag nød
alt dette for sidste Gang . . . Imorgen vilde det jo kom-
me, det, som han ikke ret vidste, men som han tog for
Afslutningen, Enden paa Historien. Hvordan det vilde
komme, hvorledes — tænkte eller spurgte han ikke om.
Selv hans Fantasi forsøgte ikke at sætte over denne
Mur.
Men pludselig blev han blødere om Hjertet. Det var
sidste Gang, den sidste Dag — han skulde aldrig se alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
