- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
286

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Tredie Bog - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 286
Han gik ud paa Scenen. Man hørte Tilskuerpladsens
Larm som en dump Brusen, der nærmer sig og stiger.
William traadte ned til Tæppet og saå ud. Et Øjeblik
"blegnede han ved Synet af alle disse sammenpakkede
Hoveder, hvoriblandt han intet skelnede klart.
Men saa traadte de langsomt frem Hoved ved Hoved.
Pludselig bruste Musikken op fra Orkestret. Ogsaa
den lød fjern, som den slog mod Tæppet og Jod Bølger-
ne vugge det indad.
William Høg var blevet meget bleg. Som i en Bog,
hvis Blade vendtes af en usynlig Haand, læste han sit
Livs Historie paa disse blandede Ansigter.
Han saå Grevinde Hatzfeldt. Hun sad midt paa før-
ste Bænk med en ung Mand, mørkøjet, livlig: „Han er
ung," sagde William til sig selv. Han stirrede paa Grev-
indens Ansigt, det var ungdommeligt endnu, hævet af
de Slangelokker, han havde skænket saa mange Kys.
Og hans Blik forvildede sig en sidste Gang imellem
denne stolte Bustes Kniplinger, og han nød en sidste
Gang dette Brysts Skønhed.
Dér sad Rektoren fra Sorø. Det var vel Fastelavns-
ferie, saa var han inde. Han var blevet gammel og ry-
stende . . . Men hvor Aarene ogsaa gik. Der var hæn-
det meget siden den Dag, da han fortalte, at „Profes-
soren" kom for at spille Komedie og at de skulde assi-
stere. Ja, meget var der hændet, man kunde nok have
Lov til at være blevet gammel.
Her saå han Margrete. Hun var bleg, og skjulte An-
sigtet halvt med Viften. Maaske var hun bange for ham
og frygtede — hun behøvede det ikke — for ham
skulde man ikke lide mere.
Han saå paa Kamilla. Hun var blevet gammel, bøjet
syntes han, som hun sad dér lænet tilbage. Han hu-
skede Kirken, hvor hun spillede paa Orglet, Forfædre-
nes store Kirke ... aa, af det var det spiret, Bedraget
i hans ulykkelige Liv.
Thi ulykkeligt havde det været.
Dér i Logen fik han Øje paa Etatsraadens Ansigt. Til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free