Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Tredie Bog - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287 HAABLØSE SLÆGTER
den Mand havde han villet sælge sit Navn og plette en
gammel Hæder.
Orkestret lød stærkere, Tæppet bølgede. Ufravendt
og uden at høre stirrede William Høg fra dette Sted
sit Liv og sin Historie i Ansigtet.
Helt oppe saå han Olsen. Han lukkede Øjnene et
Minut, han syntes, han maatte aande dybt for at faa
Vejret. Hvorfor havde de dog alle sat hinanden Stævne
paa denne Dag?
Og dér sad Instruktøren med sin Kone.
Ja, det var hele hans Liv.
Han havde glemt, hvad der ventede, han huskede det
ikke. Over denne Sal syntes han, hans Livs Skæbne-
traade var tvundet saa tæt, saa uløselig fast — tusind
Traade, et Net, der havde fanget hans Lykke . . .
Og han spurgte for sidste Gang, hvorledes alt dette
var gaaet til, hvorledes han var blevet ubarmhjertigt
tvunget ind i denne Sals forfærdelige Garn. Hvorledes,
hvordan var det sket?
Sveden sprang frem paa hans Pande, han følte den
kold risle ned ad sig, væde alt, mens han slugte denne
Skare med Øjnene. Der var ikke ét af alle disse rokken-
de Hoveder, selv de ubekendte, selv de ligegyldigste,
som ikke i dette Øjeblik syntes at fortælle ham en sør-
gelig Historie om det Liv, som her var sluttet.
Thi hvad kunde han blive her i dette Livs graa, kum-
merfulde Elendighed? Hvor skulde han gaa hen? Og
hans Blik faldt atter paa Etatsraadens Ansigt. Han sad
og klaskede sin Paryk fast.
Nu maatte Navnet lægges bort. Det var vel paa Tiden.
Han væmmedes, saa længe han havde baaret det.
Regissøren greb ham i Armen. „Tæppet gaar," raabte
han og skubbede ham ud i Kulissen : „Tror jeg, Gud
forbande mig ikke, Manden er faldet i Søvn."
William stod i Kulissen. Og lidt efter lidt begyndte
han at høre og at lytte efter Replikkerne. Han hørte ude
over Salen en underlig mumlende Susen, som holdt ham
vaagen, som ræddede ham, og som gav ham Feber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
