Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 314
mod Sværmen, og Konsul Møller sad halv salig og lod
sin Serviet dingle langt ned fra Rækværket over Mæng-
den, ligesom om han anglede.
— Det er Fiskene, sagde han og grinte af sin
egen Vittighed, saa han var lige ved at gaa ud over
Rækværket, og en hel Del Provinskolleger lo med, til
der pludselig blev ganske stille og man tav genert.
Men Konferensraad Hein var vaagnet af sine Tanker
ved Latteren og uden at have hørt den jyske Vittighed
sagde han, med et Glimt i Øjnene, seende frem over
Mylret og Salen
:
— Ja — Liv er her blevet.
— Berg og Lange gik ind til Gersters. Fa-
milien saa resigneret ud og dukkede over Melon med
Sukker i Rundkreds om Tanten, der var i Atlaskman-
tille med Chenille og som endnu kun besværligt talte
med de nye Tænder. Da Berg og Lange blev præsen-
teret, gav hun Haanden, som om hun stak Fingrene ind
mellem Tremmerne i et Menageri. Professorinden bød
paa et lille Stykke Melon til et Glas Vin, og de fik Plads
ved Bordet.
Man talte om Landet og Sommerophold. Lange sad
ved Siden af Professoren og illustrerede ham en Bade-
sæson ved Bovbjerg med mange impressionistiske Bil-
leder, mens Professoren umærkeligt rykkede længere
og længere ind paa sin Stol — hvert moderne Udslag
af den Langeske Sprogbrug skar gennem ham som en
Kniv — og sagde gentagende, at Luften anerkendt jo
skulde være ganske fortræffelig ved Bovbjerg . .
.
— Ja — hvad Lange angik, kunde han sige, hans
Nerver havde danset ...
Fruen smilte, med sit vaagne, behagelige Værtinde-
blik stadig hen over Bordet — ogsaa Professoren sør-
gede hun for, saa bød hun ham, og saa rakte hun ham
noget med en egen dæmpet Omhyggelighed —
:
— Ja — sagde hun, Hr. Lange fandt nu altid saa
ejendommelige Steder ... De havde saamæn bare væ-
ret i Fredensborg — men der havde været rigtig rart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
