- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
315

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

315 STUK
derude . . . Man havde altid Slotshaven at sidde i om
Dagen.
— Og saa gi ’er det jo noget Liv — med Hoffet der-
ude, sagde hun.
Berg mente ogsaa, der var rigtig rart i Fredensborg,
han havde boet dér en Sommer — stille og rart, kun
saa solhede Veje, sagde han.
Og ikke Mad at opdrive, sagde Lille-Gerster. Han
havde ikke mælet et Ord til nu, men bare siddet duk-
ket over sin Tallerken og leget med Melonkærnerne;
det generede ham altid, at Lange talte saa højt, naar
han var sammen med hans Familie, og havde saa store
Bevægelser med baade Arme og Ben. Han havde stadig
en Fornemmelse, som om Lange maatte vælte noget.
Familien Gerster selv havde alle nogle forbindtlige, blø-
de Stemmer, der kun brugte Mellemtoner, og smaa
hensynsfulde Bevægelser, der aldrig blev paatrængen-
de eller fyldte op.
— Erhard forsøgte det vist tre Gange hele Somme-
ren, sagde Fruen og lo lidt over til sin Søn.
— Mo’r overdriver — i Familien Gerster brugte
kun Professoren Tiltalens personlige Pronomen — jeg
var derude hver anden Uge.
— For at sove ud, sagde Professoren frem over
Bordet. Han var den eneste i Familien, der undertiden
talte højere i en ligesom pludselig utaalmodig Tone.
Gerster skulde række Karaflen herned, sagde den agt-
somme Frue, hvis Herrerne deroppe har faaet.
Karaflen blev rakt ned under en lille Tavshed, og
Fruen spurgte Berg, om man ventede mange Bøger nu
i Efteraaret. Naar Erhards Venner var der, ledte Pro-
fessorinden altid gerne Samtalen hen paa nye Bøger og
de nye Forfattere, og hun sad smilende og hørte paa
alle de gudforgaaende og radikale Ting, mens hun selv
skød sine behageligt liberale Anskuelser ind i smaa
rolige, halvt satiriske Sætninger. Men en Gang imellem
kunde der ogsaa plumpe ud af hende et uvilkaarligt,
ganske ungpigeagtigt Udbrud, der gik videre end nogen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free