Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 322
Berg blev svimmel, naar han saå derned, hvor Stil-
ladserne groede op af Mørket paa svære Ben og spred-
te sig i hele Rummet, lige op til Kuplen, hvor Lugerne
lo mod Dagen — én Kæmpekrop, hvor alting sang og
virkede . . . Højst oppe hang Malerne, som Fluer, un-
der Loftet og trallede i Kor „Kyssenes Sang" ned over
Støjen ...
Bygmester Martens stod ved Siden af Berg paa Broen
og gestikulerede ; Ørenlyd af hvad der sagdes hørte
ingen af dem. Nede, hvor Scenegulvet blev lagt som en
ren Flaskeholder af Bjælker og Huller, stod den unge
Adolf og raabte med Hænderne for Munden : Frokosten
— Frokosten ! og Berg og Martens gik tilbage ad Broen,
balancerende paa vuggende Stiger : Hold i Tovet —
Tovet, raabte Martens, som var underst. Vejen var ikke
saa rar, før de fik en solid Stentrappes faste Grund un-
der Fødderne.
Den unge Adolf ventede paa dem med Bogholder
Spenner, Martens’ Faktotum, der sagde, at Kokken
umulig længere kunde holde „den lille Forfriskning".
Men Martens blev ved at vise frem, mens de gik hen
gennem Balkongangsrummet, bukkende frem under
Malerstilladser og hoppende udenom Kalkbøtter og over
Brædder
:
— Der skulde være Marmorpuds, og der skulde
være Forgyldning .... Martens pegede og Martens
viste.
Bygmester Martens begyndte altid ivrigt paa Forkla-
ringerne af sine Herligheder og fandt saa ikke Ordene
og stod blot og førte den højre Arm gennem Luften,
som om han udbredte den ganske Pragt af Stuk og Puds
og Kulører for sine glade Øjne, der altid straalede som
et Barns over hans egne Undere.
— Ja, ja, sagde han saa. Det er Interessen. Og han
gik videre og nynnede. Nynne gjorde Martens altid,
højere og højere, mens det svirrede for hans Øjne
med Forgyldning og Marmorpuds, naar han gik om
i sine Bygninger. Det var saadan en Rest af Vanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
