- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
323

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

323 STUK
tra den Tid, hvor han havde sunget over Høvlebæn-
ken.
Hr. Spenner, der gik bagved med Hr. Adolf, min-
dede igen om Kokken. Men Modellen maatte man da
se, mente Martens. Den stod jo bare lige her indenfor i
„Foyeren" — Martens sagde „Foé-en", han snublede
altid over de mange fremmede Ord i sine „Bygnin-
ger" — ; de brød gennem mange skærmende Sække-
lærreder, der spærrede Døraabningen, ind i Foyeren,
hvor Arbejdernes Tøj hang paa interimistiske Knager
og en Mængde Ølflasker garnerede Væggene. Model-
len stod velforvaret paa et Fjællebord.
Martens dækkede Stykket af med en Haand saa var-
som, som løftede han Dynen lidt fra en Vugge, og de
stod alle fire og saa paa Papiermaché-Modellen, mens
Martens tog Loftet af, saa man kunde se det indven-
dige, og Adolf bukkede sig ned og pustede til den lille
Vimpel paa Taget, saa den viftede.
De læste „Victoria" paa Vimplen og blev alle fire
ved at le, fordi den saadan kunde vifte, naar man pu-
stede.
Berg slog lidt mod Modellen med en Kno
:
— Ja — kunde man bygge af det Materiale, sagde
han over til Martens.
— Ja, sagde Martens og kneb Øjnene sammen,
mens han blev ved at le med sin Kluklatter: Det er
„Interessen", sagde han. Han slog et Sækkelærred til
Side fra en høj Hylde, hvor der var stillet en Række
Gipsstykker op — dansende Basunengle til Logebryst-
ningerne. Hva’ tror De, det er? sagde han og rakte
Armen op for at tage et af Stykkerne, stadig med det
samme Ansigt som en Dreng, der viser et Legetøj.
Han strakte Gipsstykket frem mod Berg med Vran-
gen ud : Det buttede Drengebarn var det tyndeste Pap.
— Satan, sagde Adolf og slog med sin Svipstok op
mod Englene. Satan — saa man blir fiffige, sagde han
og stod og gottede sig, mens han ligesom vejede den
hule Papengel i den anden Haand.
21*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free