- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
324

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 324
De lo alle, mens de igen brød ud gennem Sække-
lærrederne for at komme ned og hjælpe paa Kokken.
Victoria-Restaurant’en var allerede aabnet i Side-
fløjen med fire Sale og tolv Kabinetter.
De gik gennem alle Salene ind paa Nr. 10, Hjørne-
stuen paa første Sal, hvor Bordet var dækket med
Servietterne som virtuosmæssige Svanehalse paa Ku-
verterne. De var blevet svært sultne paa Vandringen
og sagde kun nogle Lovord over Maden med Mundene
fulde. Martens sad og hilste rundt, saa glad over sin
Koks Kunster som en Hundehvalp i et Spil Kegler, og
sagde
:
— Det gør godt i Næsen, naar Laaget bli’r taget af
Fadene.
Martens nød iøvrigt lækkermundet alle sine Maalti-
der i Restaurant’en nu. Hjemme var han næsten kun
om Natten og om Søndag Eftermiddag. Han sad da
efter Bordet i et Hjørne af „Salen" i Sofaen og saa
ud paa Pragten af Fløjl. Loftsdekorationer og indlagte
Møbler, der var stillet op ganske som i hans Restaura-
tionssale, men som her, hvor der manglede Publikum,
saa døde og stive ud, som de endnu stod i et Magasin.
Hans Kone gik stille om paa de skinnende hvide
Lærreder mellem Dørene og syslede. Til daglig kom
hun ikke i Stuerne, men blev i Sovekamret og Bade-
værelset, der var det mindste Rum i hele Huset. Der
havde hun straks stoppet alle seks Børn sammen og
vuggede og vissede fortumlet videre, saa godt hun
kunde.
Fru Martens var efter Aar og Dag endnu ikke kom-
met sig af Forbavselsen over deres „Ophøjelse"; og
hun gik om Søndag Eftermiddagene rundt om Martens
paa Lærredsstykkerne, saa forsigtigt, som om hun ikke
turde træde, og talte hviskende, halvt af næsten over-
troisk Ærefrygt for Manden og halvt af noget som
Angst for, at det hele kunde være forbi igen, hvis man
traadte for haardt til eller gjorde nogen Slags Støj mel-
lem Væggene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free