Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347 STUK
De svingede, saa de ikke havde Vejr.
— Syng, syng, raabte Tine aandeløs : De Gamle
sang; gamle Bølling slog Takten med Foden som ved
Salmesangen i Kordøren, og Herluf blev helt vild og
fo’r om i Rundkreds som Hesten „Zampa", han havde
set paa Markedet i Augustenborg, mens han hylede
:
Til Festen
i Kongelunden . . .
— Skovrideren, sagde Tine og standsede midt paa
Gulvet. Berg stod i Døren, og de blev alle stille, lige-
som halvflove i det, til Tine fik Berg budt op og val-
sede.
Naar de kom hjem fra Degnens, sad Moderen i Mørk-
ning til The. Hun sang ved Klaveret — det var Visen
om „Lille Grete" — med en svag, dæmpet Stemme,
der knap naaede frem i Stuen, Berg aabnede sin Dør
paa Klem, Herluf sad ganske stille paa sin Skammel.
Ak, kæreste Hr. Guldsmed,
jeg har kun Sorg og Savn,
min Grete rejser fra mig
i Dag til København.
Nu vil jeg gerne be’ ham,
min gode Mester Vig,
at gøre mig en Guldring
og skrive indeni:
Farvel, farvel, lille Grete!
Det var de korte Dage. Slud og evig Regn.
Fru Berg og Tine kom forfrosne i store Sjaler til Mørk-
ningsbænken. Hjemme blev der slet ikke tændt Lys
om -Aftenen, Faderen og Moderen sad sammen i Sofaen
i Mørket. Herluf krøb sammen ved Fødderne af Mode-
ren. Talt blev der ikke.
Stridregn var det, saa det slog mod Ruderne: De
Satans Hunde, sagde Faderen. De to Jagthunde hylede
jamrende oppe paa deres Loftskammer.
— Det er mod ondt Vejr, sagde Moderen sagte,
som om hun frøs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
