- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
348

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 348
De sad igen stille, mens Hundene blev ved at jamre
:
Det er ikke til at holde ud, sagde Berg. Han rejste sig
for at gaa op til Hundene. Moderen og Herluf blev alene
og hørte hans Skridt over Loftet.
— Mo’r, sagde Herluf stille op imod hende i Mør-
ket: Dør da Kongen?
— Gud forbyde det, sagde Moderen. Herluf tog om
hendes Knæ, hun havde saa underlig en Stemme.
Moderen og Herluf sad endnu med Tine
paa Bænken, skønt det længst var blevet mørkt. En
Gang imellem hviskede de en Sætning — med de
Stemmer, hvormed i de Dage alle talte, som om de
havde en Kulde i sig — om det eneste, man talte og
tænkte : om den Syge paa Gliicksborg.
Man sagde, det var igaar blevet værre med Kongen.
Vejen laa stille og øde. Kun Pilene paa Genbohegnet
svajede i Mørket.
— Mon han er ved Samling, sagde Tine.
— De siger jo Nej, sagde Moderen.
De hørte en Vogn, der arbejdede sig tungt gennem
den opblødte Vej. Det er Posten, sagde Tine og rejste
sig. De saå ham komme frem i Mørket vandrende ved
Siden af sit Øg.
— Jakob Hans, raabte Tine, hvordan er ’et?
Jakob Hans standsede sit Køretøj og stod lidt. De
si’er, han er død, sagde han saa.
— laftes.
Moderen og Tine græd højt, Herluf trykkede sig ind
imellem dem. Posten satte langsomt sit Øg i Gang igen-
nem Mørket. Godnat, Jakob Hans, sagde Tine gennem
Graaden.
De blev ved at græde ved Siden af hinanden : Jeg
tænkte det, sagde Tine. Uglerne var saa slemme iaftes.
Berg kom bag ved dem: I véd det. sagde han. Mode-
ren lænede sig til ham; lidt efter lidt hørte de op at
græde og stod stille.
— Nu skal Klokkerne gaa, sagde Tine.
— Ja, sagde Berg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free