Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 350
— Jeg véd ikke, sagde Moderen, som græd.
De gik ind gennem Lunden; i dens Udkant laa der
en Høj. Henne over Landsbyen gik Solen ned. Det
var som en fjern Brand over Skyerne; foran dem laa
Eng og Aa og Gaarde og „Fa’rs Skov". Fru Berg saå
frem derover, længe, længe; græde gjorde hun ikke
mer, stod kun bleg og stille.
— Mo’r, sagde Herluf og trak i hende, men hvorfor
maa vi rejse?
Moderen rørte sig ikke : Fordi Fjenden er over os,
sagde hun. Og Herluf stod stille, ligesom den Gang
han havde været i Kirke.
Om Aftenen sad de i Stuen, Fader og Moder i So-
faen, Faderen sad hele Tiden og klappede Moders Hæn-
der, Herluf havde han paa Skødet.
— Ja, det er Tid, sagde Faderen. Moderen rejste sig
og begyndte at tage Tøjet paa, men hun lod det ligge
og gik hen til Vinduet, hvor hun græd med Hovedet
mod Stolpen.
Da Vognen var forspændt, kom Tine som en Storm-
vind med sit Tørklæde over Hovedet.
— Naa, naa, sagde hun og lo med Graaden op i
Halsen. Vi skal nok muntre Skovrideren .... Det er
fra Moders Urtepotter, sagde hun og stak et Par Blom-
ster til Fru Berg; hun kunde ikke tale mere.
Ude paa Gangen stod alle Folkene paa Hosesokker,
der var en Snøften i hele Klyngen. Fru Berg rakte
Haanden til hver: Mo’r, sagde Herluf, Du har ikke gi-
vet Haanden til Hans Husmand, Mo’r, Du har ikke gi-
vet Haanden til Hans Husmand, Mo’r .... Da Maren
Malkepige fik Haanden, gav hun sig til at hyle, som
om den Onde vilde tage hende, og slog Forklædet op
om Hovedet.
Tilsidst kom de da ind i Kalechen : Farvel, Hans
Husmand, blev Herluf ved at raabe ; og Vognlygte-
lyset faldt hen over Dagligstuevinduerne og „Kontoret"
og saa over Poppeltræerne — de var ude af Gaarden.
Oppe ved Mørkningsbænken stod Tine og vinkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
