- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
351

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

351 STUK
med sit Tørklæde. Hun løb med Vognen og rakte
Haanden ind over Forlæderet. Saa tog Herluf paa at
græde.
Da de kom til Sønderborg Havn, laa Dampskibet
allerede der ude og stønnede med sine Lanterner. Baa-
den var klar. Baadfolkene løb rundt med Lygter: da
Herluf kom ned i Baaden og følte det gyngende under
sig og saå det sorte Vand, græd han igen og vilde hjem.
Faderen tog ham paa Skødet paa Toften.
De var snart ude, Afskeden maatte gøres kort. Mode-
ren og Herluf var oppe ad den lille Trappe ved Hjul-
huset, og Styrmanden holdt sin Lygte op mod Bergs
Ansigt, der stod paa det nederste Trin.
— Nej, sagde Berg, jeg bliver.
Og der blev pebet, og Skibet begyndte at ryste un-
der Maskinen. Baaden saå man knap mer, kun Lygterne
inde ved Havnen.
— Mo’r, sagde Herluf og tog hende i Kaaben, Mo’r,
Fa’r græd.
Moderen svarede ikke. Hun troede, hendes Øjne
vilde kunne finde ham i Mørket endnu — hendes Mand.
Skibet stødte saa tungt op om Sønderborg Slot.
De saå ikke Mand og Fader mer. Berg faldt ved
Dybbøl i Skanserne. Det var Fru Berg, som om det
kun var noget, hun havde vidst og ventet, og som om
det slet ikke gav nogen Forandring — uden Immortel-
kransen, hun bandt over hans Billede over Sofaen.
Hun syntes, hun havde altid siddet ørkesløs her i
disse trykkende Stuer og stirret ud paa den træge Ve-
stergade og hørt Svigerindens langsommelige Pløjen
gennem „Napoleons Felttog", som hun igen begyndte
forfra for den Gamle. Ved hver Lyd fo’r Fru Berg sam-
men : Det var vel Herluf, der gjorde Ulykker igen.
Den Dreng var blevet saa kejtet af lutter Forskræmt-
hed, at han ikke rørte sig uden at gøre Skade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free