Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 384
— Nej, nej, rør mig ikke, raabte den lille Frue,
hun var purpurrød og skubbede Skuldrene op, saa kil-
den som et Kid : Rør mig ikke, siger jeg . . .
Lidt efter lidt trak Herrerne ind i Rygeværelset, hvor
Hr. Ekberg talte om Ægteskabet: Ægteskabet, sagde
han, kære Ven — vort Ægteskab er et Kammeratskab.
De andre Herrer sank hen i Tavshed, tyggende paa
Cigarerne; de kendte det Ekbergske Ægteskab ud og
ind fra Rygeværelserne.
Inde i Dagligstuen var Damerne faldet lidt til Ro,
mens Fru Knudsen og Fru Ekberg talte om nye Lejlig-
heder og Eskilstuna-Ovne
:
— Ja, ja, sagde Etatsraadinden, ja, ja . . . men de
varmer ikke, de varmer ikke . . .
Ud paa Aftenen spillede de Lotteri, Damerne og
Sundt, der sad og glædede sig over alle de kønne Hæn-
der, der løb saa travlt over Bordet. Fru Jurgens raabte
op, og Konferensraadinden og Fru Knudsen var saa iv-
rige som Børn: Hva’ for et Nummer? hvad sagde hun
for et Nummer? sagde Etatsraadinden.
— Aa, de har ingen Øjne i Hovedet, sagde Konfe-
rensraadinden, som satte paa baade tilhøjre og venstre,
hos Frøken Knudsen og den lille Fru Stern, der bare
sad og smilte ud i Luften og kildrede sin lille Barne-
hage med Spidsen af sin sammenfoldede Vifte.
Asta kom imod Berg i Spisestuedøren : Spiller De
ikke? sagde hun. Jeg ikke heller. Stemmen lød paa én
Gang saa besynderlig fraværende og modløs; kom —
inde i „Fa’rs Stue" er der stille. De gik gennem Spise-
stuen ind i Konferensraadens Værelse, hvor de store
Møbler, med Kæmpesofaerne i Nicher, stod urørte, som
da han levede. Asta satte sig.
— Hvad bli’r det saa til, sagde hun. Med Theatret.
— Véd ikke, sagde han. Men pint af Usikkerheden,
næsten Frygten, der altid sneg sig ind over ham, naar
de var ene, begyndte han — blot for overhovedet at
tale, kun for at de ikke skulde sidde tavse — at for-
tælle hende alt. Han talte om den store Opgave, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
