Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385 STUK
Arbejdet, om Anstrengelserne, om alle Planerne, om
alt det, som endelig, endelig skulde fylde hans Liv;
han talte, blev ved at tale; som drevet frem af en hid-
sig Utaalmodighed, for hvilken han ikke selv gjorde sig
Regnskab, oprullede han som et Fremtidskort over hele
sit Liv, — til han tav, aandeløs som efter et langt
Løb, og pludselig paany følte sig forvirret foran hen-
des stirrende Blik, næsten angst:
— Og jeg da? sagde hun.
Herluf bøjede uvilkaarlig sit Hoved, næsten som
En, der dukker sig for et Slag, mens Asta blev ved at
stirre paa ham
:
— Jeg kan gaa her som en gammel Jomfru og ryste
mine Krøller — og som fortvivlet rystede hun de tænk-
te Krøller — gaa her alle de Aar, sagde hun.
Hun hulkede, med Ansigtet ned mod Bordet, kort
og stille.
Herluf havde rejst sig, han fandt ingen Ord, mens
han krammede om Bordet — det var som i et ulideligt
Nu al den ganske Afmagt skulde samles af disse fire
Aars Forsøg paa at føle Kærlighed
:
— Asta, sagde han.
Og i samme Nu holdt han inde : Men det er jo der-
for, Du har anstillet det hele — for at komme løs,
sagde han til sig selv; og han tav og følte sig blodrød
som en Desertør, fejg og elendig, som en Falskner, der
gribes.
Asta løftede Hovedet og forsøgte at tvinge Graaden
tilbage: Dér ser man, hvor man bliver følsom imellem-
stunder, sagde hun og vilde smile.
— Ja — De har vist ganske Ret, sagde hun : Vi
skulde alle søge Virksomhed, sagde hun. Hun rejste
sig, nikkede til ham og gik.
Herluf stod endnu nogle Øjeblikke, da hun var gaaet.
Han vidste ikke selv, hvad Paaskud han for Konfe-
rensraadinden fandt til at gaa — hvor Synet af hendes
gode Ansigt smertede ham, som en hemmelig Tyv —
;
ude i Gangen stod den lille Fru Stern
:
H. B. III 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
