Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
387 STUK
Saa holdt hun op og slog Klaveret i.
— Asta, kaldte Moderen ind gennem Stuerne.
— Ja, Mo’r. Asta gik ind til de andre.
— Gud forbarme sig, hvor dog Mathilde Stern er
kedelig, sagde Julie, som sad paa Sengekanten i Søstre-
nes Sovekammer.
— Er d e t en ung Frue, sagde hun og slog de frem-
strakte Ben kækt mod hinanden under Natkjolen. Man
gifter sig vel da, for at dette skal høre op . . .
— Hvilket?
— Pyh, sagde Julie blot og krøb i Seng.
Herluf Berg gik op og ned, op og ned, i sin Stue og
førte lange Samtaler med sig selv
:
Det var altsaa forbi : han var løbet infamt derfra.
Og han havde kun — han eller denne Hr. X, der sad
i den mørke Bagstue i hans Hjerne og regerede i Smug
— fra den første Dag taget Haand i dette, filtret sig
ind i dette : Virksomhed, Planer, Theater, for at slippe
og „komme løs".
Det var det, der havde ligget bag Ordene — straks,
den Gang oppe i Redaktionsværelset, da han første
Gang sagde (og blev forbavset, som havde en fremmed
talt, en anden Mand, der stod ved Siden af ham) : „Og
man kom løs" ... og han havde vidst det lige straks,
hvad det betød, og havde dog handlet videre i Skjul af
alt det andet — det om „Virksomhed" og „Planer".
Og nu var det sket. Nu var alt forbi og rigtig dødt.
Hvor han huskede den første Aften, da denne Kær-
ligheds-Kamp begyndte, da han kom hjem fra Bal : saa
sikker, hed og munter, med hele Fanget fuldt af Smil
og Minder. Og saa, midt som han sad — da havde hun
smilet og der havde de vekslet Blik, tænkte han —
havde han sagt, selv sagt, pludselig ud i Luften (just
saadan som hint første : Og man kom løs)
:
— Ja — elske hende, gør Du jo ikke . . . Og han
havde selv hørt Ordene med en Angst, saa han sprang
25*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
