Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 388
op som for at værge sig eller som for at løbe fra dem,
men Stemmen blev blot ved.
— Men det véd Du jo godt, at Du ikke elsker hende
. . . Det har Du jo aldrig troet, at Du elskede hende,
blev den ved med sin standhaftige Ro som en Mand.
der slog ham venligt paa Skuldren
:
— Det har Du jo hele Tiden vidst, sagde Stemmen
venligt — denne nye „Sokrates-Røst" : at det ikke er
Kærlighed. Pust det bare ikke op til Kærlighed.
Fra den Dag var Kampen begyndt — Forsøgene paa
at føle Kærlighed; hvor han tvang sig i Hede, og hvor
han lunede med Stemninger; hvor han sad med Pulsen
af hver en Følelse, og hvor han rugede hver Fornem-
melse hed i sin Fantasi — for at spørge : Hvorfor skul-
de det ikke være Kærlighed? Er det ikke Kærlighed?
Og denne „anden", denne Hr. Sokrates, smilte kun og
spurgte igen.- Hvis Du tror det?
Og alligevel han saå hendes Skønhed, og han be-
gærede hende. Han kunde have ofret hende alt .. . ti
ofre kunde han, kun ikke elske . . .
— Og hun.
Hvor han havde gættet hende — hvor han havde for-
staaet hende.
Som idag mødte hun ham hver Dag med et Smil,
sikker og tillidsfuld — et Smil, som naar Solen gik
gennem Skyer, straks naar de saas. For under Fravæ-
relsen sugede hun Tillid af Erindringerne, som hendes
Tanker pudsede op, og hun troede, naar de ikke saas.
Men naar de saa mødtes, og de sad overfor hinan-
den — og hun lyttede med sit ganske Væsen paa blot
én Lyd, én Tone, som Lidenskaben har dem — saa
sneg Uvirkeligheden sig langsomt ind over hende, og
de følte begge hjælpeløst den samme uhyre Modløshed,
under hvilken de sank sammen . . .
Og der var ingen Mulighed for et Samliv til at klare
det. Kun Sæsonens og Konveniensens Møder, mens
Tvivlene afstumpede hver Følelse, Dag for Dag. Og alt
blev vagt imellem dem. og man som levede kun i om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
