- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
396

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 396
— Ja — det er Fotogravurer, ganske nye . . . ikke
til at skelne fra Kobberstik . . .
Herluf gik tilbage i Kontoret; de to Malere var alle-
rede gaaet. Den gamle Adolf, der altid gik hjemløs om
med en medtaget Filthat paa Hovedet og ikke vidste,
hvor han skulde gøre af sig selv, og hvor han skulde
være, men trippede rundt og lagde et fortygget Penne-
skaft i hver Krog, var idag helt forskræmt og havde
allerede lavet sig til at traske hjemad ad Bagdøren . . .
Gamle Fru Adolf vovede sig sjældent stort længere end
til lige indenfor Døren i den nye Butik, hvor hun stod
lidt, i sin Regnkaabe, og smilte til „Frøknerne i Forret-
ningen", til hun havde set Sønnen:
— Hvad er det, MoV? sagde han i Skyndingen.
— Det er ingenting, Konstantin, sagde hun og gik
saa igen.
Lidt efter lidt blev der stille i Butikken. Adolf kom
og satte sig tungt i Sofaen : Det var en Dag, sagde
han.
Herluf lo : Naa — hvor mange Dusin Papirs-Taller-
kener er der saa solgt til Væggepryd, sagde han.
— Gud forbarme sig, sagde Adolf, mange desværre,
dem sælger vi med Tab .... Man maa jo skaffe Folk
indenfor sine Døre.
Han rejste sig igen og tændte Gassen for at vise Berg
Indbydelseskortene til Theatrets Belysningsprøve for
Pressen.
I Butikken var der blevet tomt, og det skumrede lidt
efter lidt. De tre „Frøkner" sad trætte foran den store
Grotte, hvis Lamper var gaaet ud. Og kun den store
Mandarins hvide Skaldepande lyste, op og ned. i Skum-
ringen, mens han nikkede.
— Tænder vi saa? sagde Adolf fra Trappen.
Berg gik hjem med og spiste hos gamle Adolfs. De
to Gamle ventede allerede i Spisestuen, hvor en ny

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free