Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Første Del - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397 STUK
Buffet med Spejle stod paa Langvæggen, prydet med
en stor pletteret Opsats, hvor paa en Spejlglasbakke tre
Svaner svømmede under en Aakande — en Fødselsdags-
gave fra Konstantin til sin Moder.
— Jeg holder ikke af det, sagde Fru Adolf — hun
havde den Vane at trække Folk hen i Krogene for at
lette sit Hjerte lidt, naar Konstantin gik ud af Stuen —
jeg holder ikke af det ... . det „Elektro" .... Vi spiste
med jern, Hr. Berg, til den Dag, vi havde „ægte" ....
Adolf gav mig tre Gafler hver Jul, til vi havde atten . . .
— Naa, min Pige, Du har saamæn forstaaet at samle
godt med Sølvtøj, sagde gamle Adolf og pegede over
mod Skabene, hvor Husskattene blev opbevaret, ind-
pakket i defekte Lagener og Tarlatan.
— Ja, ja, Adolf, sagde hun, naar man siden kan det,
Mand.
Konstantin kom ind igen, og de satte sig tilbords.
De fik ingen Suppe, men i Stedet for en Mellemret med
mange fine Ting i Krustader. Siden Konstantin havde
været de to Aar i Frankrig, spiste de hos Adolfs efter
en fransk Kogebog, Konstantin havde bragt med fra
Paris. Fru Adolf fik det oversat af en Niece og havde
snart gennemstukket alle Bladene med sine Strikke-
pinde for at indprente sig Ordene. Men det var og blev
hende en svær Ting — „de putter saa meget sammen",
sagde hun til Berg — og hun sad med Livet i Hænderne
over Krustaderne.
— Hvordan er de, Adolf? sagde hun og flyttede sig
paa Stolen. Konstantin turde hun ikke spørge.
— Udmærkede, min Pige, udmærkede, sagde den
Gamle, der pustede med Ganen helt forbrændt af alt
det stærke Stads.
— Udmærkede, sagde han.
— Ja — de er ganske gode, Mo’r, sagde Adolf
junior.
— Den unge Herre siger, vi har været heldige idag,
Marie, sagde Fru Adolf til den gamle Pige, der tog
Tallerkenerne ud — helt nervøs af Glæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>