- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
469

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

469 STUK
en Fruentimmer-Idé; hiin sidder bag Døren til Bagtrap-
pen og inspicerer . . .
— Det er maaske meget fornuftigt af hende, sagde
Fru Adolf og smilte.
Om Eftermiddagen fortalte hun Frøken Hansen om
sit Besøg i Køkkenet:
— Fru Martens har nok taget Plads derude, sagde
hun — som Køkkentrappe-Inspicient.
— Hun tænker vel, Affaldet er ogsaa godt paa saa-
dant et stort Sted . . . Der er jo mange Børn hos Mar-
tens, sluttede hun.
. . . Martens selv saå man ikke meget til i Konsortiet
:
han kneb mest ud af Kontoret ned i Konversationssalen,
hvor han bredte de farvede Planer til sit Sommerslot ud
paa Bordene, forklarende for hvem der vilde høre det
:
byggende Broer over Strandvejen med Armene i Luften,
farveblændet foran den tænkte Spisesal i maurisk Stil
med Blaat og Guld.
Desuden havde han nok at gøre i sine Huse : Lejerne
skreg paa Reparationer og Reparationer — saa lang
Ugen var, i ét Kor.
Om Søndag Eftermiddag, naar han sad hjemme i
Stuen med Hædersgaverne, kunde han pludselig blive
som rasende, slaa i Bordet og bryde ud i lange, hidsige
Forbandelser af Leverandørerne, af Spenner, af Adolf
— det hele Slæng; og han svor og bandte som i Svende-
dagene og skældte dem baade for Tyve og Røvere.
Fru Martens gik stille rundt paa Løbetæpperne og
vendte tilbage til sit Børnekammer. I sin bestandige
Angst, som skulde Taget styrte over dem, rugede ogsaa
hun kun over den samme Tanke : At man bestjal dem.
Og Tanken gled efterhaanden i hendes Hjerne bestandig
sammen med hint ene Billede fra Festaftenen : af det
store Køkken og den fremmede Kok med hans Hjæl-
pere. Det blev en fiks Idé hos hende, at det var her, de
blev bestjaalet, af denne fede Kok, som smed det gode
Kød ned at forkulle i Asken.
Og ogsaa hun begyndte at færdes ude i Etablisse-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free