Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
491 STUK
Væsen var næsten endnu mere ængstende og for-
skræmt, da hun kom tilbage.
Til Erhard havde hun kun skrevet to Gange, mens
hun var borte : et Par korte, stumpede Breve, der havde
gjort ham ganske beklemt og forvirret, saa han gik uro-
lig rundt — tilsidst rent forpint — og ikke vidste, hvad
han skulde tænke: hvad mon der var i Vejen?
For der maatte jo dog være noget i Vejen . . .
Mathildes mange Bud og Afbud i den allersidste Tid
og hendes Flagren og Støjen, naar hun endelig kom,
havde han ikke regnet for noget videre; han havde ta-
get det for Luner eller „Følger af Foraaret", som gik
over.
Men Brevene nu forstod han ikke. De var saa besyn-
derlige, helt anderledes end før : Et Par regelrette Sæt-
ninger med en Haand saa omhyggelig som Bogstaverne
i en Skønskriftbog uden saa meget som et eneste af de-
res „egne" Ord — kun de nøgne Sætninger.
Og Erhard blev kun endnu uroligere, da hun var
vendt tilbage. Tiden, naar hun kom, havde hun ikke
skrevet. Men Lange havde tilfældigvis været om Bord
paa det samme Malmøskib og fortalte det:
— Man maa lufte sine Nerver, sagde han. Man maa
lufte dem . . . Skidt — skidt er det, sagde han og holdt
sig paa Baghovedet . . .
— Var forresten Bekendte om Bord : lille Fru Stern
blandt andre — det er osse en pillet Kylling, hun, slut-
tede Lange.
Erhard følte, han blev bleg og talte lidt for hastigt om
andet. Da han kom hjem, skrev han. Hun sendte to
Gange Afbud, og én Gang ventede han ved Volden for-
gæves. Hjem til hende vilde han ikke gaa; og der for-
løb endnu et Par Dage, hvor han sagde, at „det jo i
Grunden var ham saa ret ligegyldigt."
Saa skrev Mathilde, at de maatte mødes en Aften ude
— i Grønningen, naar det mørknede.
Erhard indtraf først og maatte vente længe. Tilsidst
kom hun, og da han kendte hendes Skikkelse, der kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
