- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
492

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 492
hastigt imod ham i Mørket, blev han forvirret, saa ingen
af dem talte, mens de gik hurtigt ned mod Vandet. Hun
var foran — hun næsten løb — og Erhard blev endnu
mere forvirret ved Synet af hendes Skikkelse, der lige-
som flygtede foran ham : Ja — noget er der sket, sagde
han. Og han overvejede paany, hvad det kunde være,
hvad hun vilde bebrejde ham, om hun havde erfaret en
Utroskab — for han havde haft „Luner" under deres
Forhold —; og midt under sin Sindsbevægelse følte han
pludselig en uimodstaaelig Nysgerrighed : hvad der vel
nu vilde ske? noget nyt vilde der komme.
Mathilde vendte sig om, da han naaede Kastelsgra-
ven. Hun blev meget livlig, mens de gik hen langs Van-
det, talte og lo (hun førte kun lidt for ofte de urolige
Hænder op og ned i Luften, saa de mange Armringe
raslede) og han talte med. Mens det for hvert Minut,
de gik, var dem begge, som gled de kun bort og bort
fra hinanden, og de tilsidst syntes, at alle de gamle egne
Ord, som de dog blev ved at bruge med en smertelig
Vedholdenhed, som piskede de Avner i en Kværn —
altid havde været ligesaa tomme og saa indholdsløse
som nu.
Fornuft blev der ikke talt. Da de tredie Gang vendte
om paa deres Vej, var det ganske mørkt:
— Men det er paa Tiden, sagde Mathilde hastigt og
drejede bort fra Vandet.
— Naar mon vi ses, sagde Erhard med en underlig,
dump, resigneret Stemme.
— Ja — jeg véd ikke, sagde Mathilde med den sam-
me Hast. Mo’r er evig derhjemme i den sidste Tid.
De skiltes med et af deres vante Haandslag, hvor de
klaskede Hænderne djærvt i hinanden højt oppe fra
Luften.
— Jø-s.
— Jø-s, sagde de begge.
Erhard stod i Skyggen, til Mathilde kom op i Spor-
vognen.
Hun naaede hjem, hvor Generalinden ventede. Hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0500.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free