Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 506
bage til sin Krog i Spisestuen. Hun tænkte Dag og Nat
kun det ene: Hvem det var, der ødelagde hendes Søn.
Hun gik om Dagene ind i hans Værelse, og hun søgte
om et Billede, et Brev, et Tegn fra „hende". Hun aab-
nede hans Skrivebord med en af sine Nøgler og hun
undersøgte hvert Papir og hver skreven Linje — for at
finde et Bud, for at vide, hvem hun var : Det var bedre,
hun vidste, hvem hun var.
Men hun fandt intet — for der var ingenting.
Den Allemandslykke, som Erhard nød, satte ikke slige
sentimentale Spor, som de hun søgte. Og hun blev under
sin resultatløse Forsken næsten endnu mere urolig og
forpint — Dag for Dag overfor denne sin sløve og
viljeløse Søn, som hun lidt efter lidt var kommen til at
omgaas med en stille Nænsomhed, som var han en
Rekonvalescent, der trængte til Omhu og Pleje.
Forresten var han jo kun saa lidt hjemme hos hende
— næsten kun ved Spisetiderne, og ved Middagen
havde de saa den evige Strid, som Gerster ikke kunde
lade fare.
Erhard havde stadig de to Stuer ved „Volden". Dér
var han mest. „Benene vilde til Kroen" ; og han var
kun som en Slags stille Dranker, der, naar det gaar hen
mod Aften, af Vane, uden Begejstring og uden nogen
Støj, berusede sig, ligegyldigt i hvad det var.
Herluf sad en Dag oppe hos ham ved „Volden" i
Stuerne, hvor alt var falmet og uhjemligt som i et Pas-
sant-Værelse i et Vestervold-Hotel, hvor hver Rejsende
kun bliver én Nat. Efteraaret trak med sin Fugtighed
ind gennem baade Væg og Dør.
— Erhard, sagde Herluf, synes Du egentligt, her er
rart?
— Næ—æ.
— Ja — jeg heller ikke.
— Og hvad saa? sagde Gerster.
— Saa skulde Du dog hellere forandre det — og
meget andet.
— Hvorfor? sagde Gerster blot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
