- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
507

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

507 STUK
De tav lidt.
— Paa Alfarvej vokser der idetmindste ikke Græs,
sagde Erhard og blev liggende længe med Øjnene op i
Loftet.
De talte ikke mer.
Men et Par Uger efter sagde Erhard Voldværelser-
ne op.
Herluf Berg saå Leverandørernes Vogne og Kærrer
udenfor „Victoria-Porten" endnu, og han vendte hastigt
tilbage om Hjørnet til Jernbanegade for at vente lidt.
Han undgik helst Leverandørernes Morgenkoncert, naar
Slagter og Vildthandler og Bager bragte deres Varer til
Køkkenet. De vilde ikke udlevere dem uden Betaling,
og de skreg paa Bagtrappen, med deres Kontrabøger i
Hænderne, saa man hørte dem op gennem hele Gaar-
den.
Idag var man særlig højrøstet. En høj og skrattende
Kvindestemme skældte og svor op, saa det lød helt ud i
Porten. Det var en Vaskerkone fra Roskilde, der skulde
have Betaling for noget Dækketøj. Slagteren og Vildt-
handlerens Bud, der havde afleveret deres Rationer mod
Drikkepenge, blev hængende paa Trappegelænderet og
hørte til ; Bagerdrengen skreg i med og vilde ikke ud-
levere Brødet uden mod Kontant.
Spenner var forvirret og løb op ad Trappen, mens
Konen blev ved at skænde : Her vil man nok snyde Fat-
tigfolk for deres Penge, skreg hun op efter ham.
Spenner rendte ind gennem Restaurationssalene til
Buffetjomfruen, der lige var kommen. Han tog Bytte-
pengene ud af Skuffen og ragede alle Skillingerne sam-
men i sine Hænder og løb med dem.
Vaskerkonen blev stille, da han kom ud paa Trappen
igen og bad hende gaa med over i Kontoret, hvor han
talte Pengene op paa Pulten.
Slagteren og Vildthandlerbudet drev fløjtende afsted

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0515.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free