Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
543 STUK
De to Skuespillere steg ind i Drosken tilligemed
Berg. De blev, mens de kørte, uafbrudt ved at gentage
de samme to Fraser, stirrende aandsfraværende ud af
Vinduerne
:
— Ja, ja — hvad mon han egentlig vil sige? sagde
den ene, den første Elsker.
Og Ørnulf svarede
:
— Ja — man maa forstaa at tage ham.
Herluf sagde ikke et Ord, før de naaede Banken og
stod ud. De maatte vente en Tid, mens Skuespillerne
blev mer og mer nervøse, rettede paa sig og fo’r med
Hænderne gennem de svedige Tupéer.
— Min Ven, sagde Ørnulf, Sagen er Kammerater-
nes; og de ventede igen, febrilske, ligesom før, indtil
de endelig kom ind.
Konferensraaden gik frem og tilbage paa Gulvet: Jeg
havde næsten ventet Dem, mine Herrer, sagde han og
bød dem tage Plads. Der var en hastig Bestemthed over
ham, mens han spurgte, hvad de da egenlig havde tænkt
sig, hvorledes de da mente, Banken kunde stille sig
overfor dem — som var hans Sætninger endnu kortere
og klarere end vanligt.
Men de to Skuespillere havde slet intet tænkt, og de
begyndte kun at fortabe sig i lange Deklamationer om
„det hele Personales fortvivlede Stilling" og „Kamme-
raterne, der vilde staa Last og Brast". Konferensraaden
sad bøjet over sit Bord, mens Ørnulf blev ved at tale,
gestikulerende heftigt med begge Armene, og den første
Elsker, der havde mistet Vejret og var faldet fra, ledsa-
gede hans Veltalenhed med vekslende Stillinger lige-
som et Akkompagnement.
Herluf talte ikke. Det var som de andre Omgivelser,
maaske just dette Værelse, først havde vakt og æggede
hele Følelsen af hans Smerte.
— Ja, sagde Ørnulf, Kammeraterne vil holde sam-
men.
— Vi vil staa sammen, sluttede han, og finde os i
Hans Vilje. Ørnulf havde løftet Øjnene op mod Loftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
