Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 544
og tav; og Konferensraaden lod Skuespillerens Ord dø
hen i en ganske lille næsten umærkelig Pause, før han
sagde med Ansigtet ned mod sine Papirer
:
— Ja — jeg kan jo meget godt forstaa og . . . dele
disse mere almindelige og humane Synspunkter. Men,
sagde han, Banken maa dog regne med visse Tal . . . Og
Konferensraaden spurgte om Gagebudgettet og om Kon-
trakternes mulige Gyldighed.
Men Ørnulf forlod hurtig Tallene og blev atter religiøs
og talte om Forsynet og den menneskelige Følelse, rørt
og med taarefyldte Øjne over sin egen Veltalenhed,
mens den første Elsker som henreven stirrede ham ind
i Ansigtet. Konferensraaden havde drejet sin Stol, saa
han vendte Ansigtet helt om mod dem, og han sad,
med Hænderne støttede mod sine Knæ, og saå, ufra-
vendt, lige paa de to Komedianter. Elskeren, der be-
gyndte at føle sig usikker under Konferensraadens Blik
og som svedte som Helten i et fædrelandshistorisk
Skuespil, vilde endelig standse sin Kollega og sagde
:
— Kammeraterne mente saa, man kunde garantere
dem Gagen.
Ørnulf holdt inde som med et Ryk og tog sig til Hove-
det : Ja — sagde han i en anden Tone — Betingelsen
maa være de garanterede Gager.
Der blev igen en Pause, før Konferensraaden atter
vendte sig mod Skrivebordet og sagde : Ja — Bankraa-
det træder just nu sammen — og hvad der kan ske, vil
naturligvis afhænge af de Herrers Beslutninger . . . Jeg
tror dog at turde sige, at der vil være en overvejende
Sandsynlighed for, at man beslutter sig til foreløbig at
overtage Driften . . . under en passende Ledelse . . .
Herluf bøjede sig lidt frem bag det store Skrivebord,
hvor han sad, og han sagde med lidt Møje (det var over-
hovedet de første Ord, han fremførte)
:
— Ja — j e g er naturligvis traadt bort fra al Ledel-
se. Stemmen lød knap frem gennem Rummet, og der
var et Øjeblik stille i Stuen, som ventede Konferens-
raaden, en af Skuespillerne skulde tale; men de tav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>