- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
546

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 546
saa Kunder og Ekspedienter gled frem og tilbage som
listende Skygger, og Assistenterne sad bøjede over de
store Pulte, der rejste sig som sære Skafotter.
— Om vi fik Lys herinde, sagde Konferensraaden
højt fra Vindeltrappens Trin. Og han blev staaende,
mens der blev tændt fra Pult til Pult: det saå saa
mærkeligt ud, som om Mørket kun flygtede som store
hastige Flagermus op over Hvælvingerne og gemte sig.
Konferensraaden gik op.
I Bankraadssalen var der tændt, og de Herrer var
allerede komne. De var arriverede ligefra Børsen, irri-
terede og ubehagelige til Mode ved Rygterne og Fore-
spørgslerne, utilpas ved det fugtige Vejr, der kaldte alle
deres smaa Svagheder frem: Excellencen, der allerede
var i Kjole for at køre til Middag, kunde ved dette Vejr
slet ikke høre.
Konferensraaden hilste, og de Herrer tog Plads uden
Ord, siddende om Bordet som en højtidelig Jury, mens
Konferensraaden tog Ordet og sagde — halvt frem mod
Excellencen, der begyndte at manøvrere med et meget
omfangsrigt Hørerør — at han havde anset det for sin
Pligt straks at sammenkalde de Herrer . . . navnlig, sag-
de han, for at berolige Bankraadet.
De Herrer blev ved at sidde uimodtagelige og tavse,
og Konferensraaden sagde: Thi der var i Virkeligheden
ingen Grund, for Banken ikke nogen Grund, til at æng-
stes over denne indtrufne Kalamitet.
— Saa snart man, sagde han, undersøger de nøgne
Tal.
Han aabnede sin Mappe og begyndte at klarlægge
Situationen og at give alle Oplysninger, mens han tal-
te i den forretningsmæssige og rent refererende Tone,
som han altid anvendte i Omtalen af mindre frugtbrin-
gende Transaktioner, og hvori han rangerede Tabstal-
lene ind som givne Regnskabsposter, summerende og
adderende de uskyldige Tal i lange Kolonner, der lang-
somt beroligede Nerverne.
Han opgjorde Summerne, idet han til en Begyndelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0554.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free