- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
545

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

545 STUK
begge, og med en lidt anden Stemme enten utaal-
modig eller maaske bevæget — sagde Konferensraaden :
Ja — det er maaske under disse Omstændigheder bedst,
at Ledelsen vælges (Konferensraaden tøvede et lille
Øjeblik foran Ordet) udaf Kammeraternes Midte . . .
Han tav, og idet han rejste sig, sagde han : Vi vil jo
ikke foretage litterære Eksperimenter, mine Herrer.
— Nej — Hr. Konferensraad, plumpede det sam-
stemmende ud af den første Elsker:
— Kun hytte Skindet. Og begge Skuespillerne lo,
lettede og glade, indtil ogsaa Konferensraaden faldt ind
med sin ejendommelige halve Latter, mens han bestan-
dig saå paa de to Kunstnere. Herluf stod bleg ved Siden
af Bordet.
— Saa vil De faa Besked om en Timestid, sagde
Konferensraaden afsluttende. Og Ørnulf, der atter blev
meget bevæget og holdt Konferensraadens fremrakte
Haand længe i sin, sagde
:
— Ja — saa ske — saa ske, hvad der maa.
De to Skuespillere gik hen mod Døren og Konferens-
raaden sagde til Herluf: Naar saå De Adolf sidst?
— laftes.
— Ja — han skal jo først være flygtet imorges, sag-
de Konferensraaden. Han stod et Øjeblik foran Berg,
som han endnu vilde sige et Par Ord, men han fandt in-
gen og sagde kun et hastigt og meningsløst:
— Ja — lev vel, og vendte sig.
— Adieu, sagde Herluf.
Ude paa Trappen komplimenterede den første Elsker
sin Kollega.
— Ja — det gik jo, sagde Ørnulf.
— Brillant, sagde Elskeren.
— Jeg talte for Kammeraterne, sagde Ørnulf rørt og
bredt, og han maatte standse for at række sin Ven beg-
ge Hænderne, midt paa Trappen.
Konferensraaden tøvede nogle Øjeblikke, før han
aabnede Døren til den store Hal for at gaa til Bank-
raadssalen. Det var allerede sent, og Hallen var mørk,
H. B. III 35

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0553.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free