- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
550

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 550
<
en egen ængstelig Underdanighed over sig, som var han
en Haandværkssvend, der ventede paa Raadhuset for at
faa skrevet i Vandrebogen.
— Ja, sagde Hr. Rowan, vil De saa føre ham herop.
Betjenten gik frem over det maattebelagte Gulv, og de
ventede alle tre tavse, til Døren blev lukket op igen.
Berg saa ikke op, men det var som følte han dette Bille-
de af Adolf, der stod ved Siden af Betjenten; han var
saa ganske „Fangen" med bøjet Nakke og holdt de
ustadige Øjne (røde i det hvide, som var alle Aarerne
sprungne) stift ned mod Gulvet — som var han alle-
rede, syntes Berg, skilt fra dem ved baade Slaa og Mu-
re, saadan som han dér stod.
Hr. Rowan spurgte, og de svarede efter Tur. Det be-
gyndte med Martens. Det gjaldt om at fastslaa Udvik-
lingen for at komme til Klarhed om Grænsen og Om-
fanget af Falsknerierne. Man maatte kende Midlerne,
Kapitalen, med hvilken der fra Begyndelsen var arbej-
det.
Men Martens vidste intet og blev kun ved at nævne
det ene Navn : Spenner og Spenner i den underligt klyn-
kende Tone som en Almuesmand, der for Herskabet
skal rede for sig. Men Hr. Rowan blev ved at afhøre
ham, formende sine Spørgsmaal skarpere, ligesom med
et Skær af Utaalmodighed overfor denne uafladelige
Klynken, der gemte sig bag en anden.
— Men hvad mener De, De havde, sagde han til-
sidst. Hvormed begyndte De at bygge „Victoria-Etablis-
sementet" ?
Martens saa pludselig op : Med et Par Hundredetu-
sind, sagde han med ét i en høj, skinger Tone, der skar
hen gennem Stuen : Et Par Hundredetusind rammede
de vel En ned i Grunden med deres Pæle.
Og for første Gang reven ud af sin forknytte og
stumpe Ængstelighed ved Tanken om disse Hundrede-
tusinder, man havde begravet for ham midt i Stads-
gravens Mudder, man havde pumpet ham bort som den
smeltende Sne — greben af en pludselig Forbitrelse,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0558.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free