Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stuk - Anden Del - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551 STUK
Arbejderens gamle Raseri i ham mod Herrerne, der
havde misbrugt og forurettet ham, fortalte han hele
dette skønne Hus’ Historie.
Han havde set alt, med Smaakaarsmandens mistroi-
ske Øjne : Leverandørernes Bedragerier og Haand-
værksmestrenes Svindel; og som en uvorn Dreng, der
pludselig ødelægger sit eget Legetøj og sønderslider
Stykke for Stykke, fortalte han om Murværket, hvor der
var iblandet Sten fra nedbrudte Rønner; Bjælkerne,
som havde udtjent i gamle Bindingsværkshuse; om
Vandet, der var som en Sø, hvori de rejste Grunden for
at opnaa det første Laan; Svampen, som aad sig ind i
alle Mure og slog ud paa hver en Væg; Jernkorsene,
hvormed man havde afstivet Kælderhvælvingerne, der
revnede trævlende det op, hele sit Værk, hvor
man bedrog og blev bedraget, blev han ved at fortælle
:
Om Imitationens Stads, der solgtes og modtoges for
ægte; Haandværksmestrene, der satte deres Navne paa
Veksler, forledte af Spenner; Leverandørerne, betalte
paa Sigt, der afrundede deres opskruede Regninger;
Kokkene, som lod Kødet fordærve for at rane Indkøbs-
Procenterne; om Fribilletterne, af hvilke man betalte
Skat, om Nordmændene med deres fyrretyve udsolgte
Huse, der maatte drage hjem for Skillingerne fra pant-
satte Kufferter — alt fortalte han, staaende op og ta-
lende forbitret og højt, mens han fægtede med de knyt-
tede Hænder, som rettede han bestandige, voldsomme
Slag mod usynlige Ansigter.
Hr. Rowan havde ladet ham tale og kun uafbrudt set
paa ham med sine forskende Øjne. Adolf stod bestandig
kun som med bagbundne Hænder, ubevægelig.
— Men hvordan kunde De blive i det Foretagende,
sagde Hr. Rowan, naar De vidste alt det?
Martens havde sat sig
:
— Hm, sagde han mumlende : man véd det jo nok
. . . men man er vel i ’et . . .
— Og, sagde han pludselig i en anden Tone og slog
ud med Haanden ligesom før : De (han saå frem paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
