Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - Fortale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TIL ERINDRING
OM MIN MODER
Denne Bog tilhører Dig.
Den Gang, da Du endnu var stærk og Iykl<elig, gik vi en Dag,
som vi, mens jeg var Dreng, saa ofte plejede, naar Skumringen faldt
paa, en „Ønskevandring" ned ad Byens Gade: i Butiksruderne pegede
vi ud alt, hvad vi ønskede, vi delte og vi stredes om de Herligheder,
som ikke var vore. Den Dag standsede vi ogsaa foran Boghandlerens
Vindu, og Du læste alle Bindenes Titler og sagde: Naar Du nu en
Gang skriver en Bog, skal Du sætte mit Navn paa dens Blad.
Og siden, da Du allerede var syg og vi saa ofte gik i „Lunden"s
tyndede Allé — Du trængte til Septembers sene Sol — tog Du en Dag
min Haand, og Du sagde med din Stemme, der var bleven saa fuld
af Angst og af Kærtegn: Naar jeg nu er død og Du, min Dreng, en
Gang er bleven en Kunstner, vil Du saa se, love mig saa at se til, at
de ikke — helt glemmer mig?
Og Du græd. Moder, fordi Du skulde dø.
Hvad Du bad om, har jeg aldrig glemt.
Nu sætter jeg dit Navn paa denne Bog. Jeg véd, den er ikke din
Kærlighed saa lidt som dit Hjerte eller din Aand værdig. Men dens
Fortælling er groet i mit Sind ved Mindet om Dig og det Sted, hvor
Du fødte mig. Du kaldte det til din Død dit Hjem.
Ufredstid og fremmed Magt hærgede snart den lyse Plet, hvor der
var blødt og lunt for Dig, der skulde leve i Glæde og Sol. Som Fjen-
derne til vort gamle Bo, kom snart ogsaa Ulykkerne til os.
Og nu, hvor Du længst er død, sætter jeg dit Navn over denne Bog
om Nederlagstid og vort tabte Hjem.
Jeg gør det nu, hvor min Ungdom er forbi, og alt, hvad jeg i ti Aar
skrev, skrev for at leve og skrev for at skrive, synes mig tidt at ligge
for mig saa uendelig fjernt og saa uendelig klart.
To stredes — og Striden vil vel aldrig ende ganske — i alle disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
