Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - Fortale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ord: min gamle Slægt og Du, der kom i den, ny og fremmed. Du bar
dens Navn med begejstret Hengivenhed. Du elskede den som jeg. I
ét Hundredaar havde den fostret Statsmænd, Landet ikke vil glemme,
berømte Læger, som Generation efter Generation var de største og
folkekæreste i Norden.
Men siden blev dens Sønner Præster, fordi de besvimede ved at se
Blod, og uvirksomme Ørkesløse, hvis tomme Hjerner maatte kunstig
ildnes.
Du fortalte mig ofte om vor Slægts Hæder. En af dens store Læger
efterlod mig Fortællingen om alle dens Vildfarelser og dens Sygdomme;
Han vilde tvinde — til Belæring — sine Traade i Slægthistorien.
Min Slægt i mig skrev vel i min Ungdom meget — meget.
Men ogsaa Du, Mo’er, skrev dit.
Stella Høeg og Nina og Frøken Agnes og Fru Katinka — det er dit
Blod. Deres Skikkelser er Dig og Dig alene. De er Børn af din Glæde
og Børn af din Sorg. De har dit Ansigt og din Stemme. De elsker
og lider med dit Hjerte. De gik unge i Graven som Du og af din
Kummer.
Og hvis de tør leve — selv kun de korte Aar — saalænge bør Du
ikke glemmes.
Over denne Bog sætter jeg dit Navn som et Minde om den lyse
Tid og det Hjem, man skimter som bag en Dør, der hurtig lukkes.
Som Ufredstid kom over vort gamle Hns, kom snart Ulykkerne og
Døden til os.
H. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
