- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
16

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG . 16
véd, hvor nær mig er min Ende", saa det skingrede
mod Laden
:
Kong Fred’rik hviler nu paa Baare
og slumrer sødt i Dødens Blund;
nu rinder Folkets Takke-Taare
for Drotten, fra hvis djærve Mund
det lød saa tit: min Tak modtag!
Jeg svigter ej paa Farens Dag!
Forældrene var ude af Gaarden. men Tine blev staa-
ende paa Trappen. Hun lyttede efter Jagthundene, der
knurrede fra deres Skur.
Saa smilte hun : hun vilde tage dem over i Stuen; det
vilde glæde Skovrideren, naar han kom hjem: de var
dog noget levende til at tage imod ham.
Og hun gik over Gaarden og aabnede Døren til Loen
og til Hundenes Skur. Ajax og Hektor sprang op ad
hende under sagte Gøen og løb saa iforvejen ind ad
den aabne Gangdør.
Inde i Dagligstuen satte Tine sig paa den tomme For-
højning. Hun syntes aldrig, hun havde været saa be-
drøvet, saa beklemt og bedrøvet som nu. mens hun stir-
rede ud i den øde Gaard. Lyset i Køkkenvinduet flak-
kede endnu en Gang hen over Ladens Hvidt — saa var
ogsaa det slukket, og hun saa bare Valdnøddetræets
Skygge midt i den mørke Gaard.
Det var igaar Aftes, Fru Berg sad her hos hende paa
Forhøjningen og saa ud paa det bladløse Træ : Mon jeg
kan komme hjem, til det igen er sprunget ud? havde
hun sagt, og hun havde grædt og lagt Armen om hendes
Hals.
Ude fra Bryggerset blev Maren ved at synge, saa det
lød skingert ud i den mørke Aften :
Og derfor græder Mand og Kvinde,
derfor er Glædens Dør nu lukt;
Taknemlighedens Hjerter binde
en Krans/ som blomstre skal saa smukt:
Thi Mindet aldrig slettes ud
Om Danmarks Fred’rik, nu hos Gud!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free