Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17 TINE
Tine sad med foldede Hænder i sit Skød, mens Ajax
og Hektor laa med store Øjne paa Gulvtæppet ved hen-
des Fødder.
Hundene sprang op, og Vognen svingede frem for
Trappen. Det var Skovrideren. Han kom ind i Gangen,
hvor Sofie holdt Lyset, og han bragte Hilsener fra Her-
luf og fra Fruen.
— Og saa er jeg indkaldt, sagde han kort.
Han gik ind i Stuen, og Tine fulgte. Hun gik langsomt
hen og slukkede, ét for ét. Lysene paa Klaveret, som
hun havde tændt.
— Saadan kommer alt paa én Gang, sagde Berg.
Det havde været Tines hele Tanke: saadan kom det
paa én Gang; og saa tænkte og spurgte hun : véd Fruen
det?
— Ja — det var Jessen, som bragte Budet paa
Dampskibet.
De satte sig ved Bordet, som Tine havde dækket, og
de begyndte at tale med lidt langsomme, sløvede Stem-
mer om, hvordan alt skulde blive nu med Driften og
den daglige Dont: med Arbejdskraften blev det svært.
Lars kom jo maaske med og de fleste af Husmændene
skulde ogsaa afsted.
Skovgerningen fik vel hvile, mestendels; til den blev
der ikke Hænder.
— Nej, sagde Tine.
De talte om de Indkaldte. Det var snart en Mand fra
hvert Sted i Sognet. De tog dem, saa brat det var, fra
alle Hjemmene nu.
— Ja, hos Anders Tækkemand var det ren Jammer.
Ane havde været i Skolen idag med sine to paa Armen
— saa hun græd og græd .... For nu var Anders væk
og hvordan skulde hun klare sig ... Hvor hun
græd . . .
Ved at sige Ordet begyndte Tine selv at skælve om
Munden.
H. B. IV 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
