Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 18
— Ja, sagde Berg, der sidder jo Broderen fra den
sidste Krig — med begge Benene skudt væk ...
— Ja, sagde Tine sagtere, og efter en Stilhed : det
er de Krøblinger, som gør Folk bange.
De blev tavse lidt. Hundene gik kælende til og fra,
men de agtede ikke paa dem. Berg talte igen om Drif-
ten. Paa Vikar var han da vis. Den enarmede Baron
Staub kunde han altid faa, han var disponibel.
— Han har jo faaet sit, sagde han, ved Vaadeskud
. . . Og næsten uden Overgang, lænende sig tilbage mod
Væggen og seende frem mod Lyset, sagde han : nu er
de langt ude paa Vandet.
Tine syntes, det var, som fulgte han dem med Øjnene
over Vandet, mens han sagde det; og hun vilde finde
noget at sige, der kunde muntre ham, hjælpe paa Hu-
møret. Det er vel derfor, Du sidder her, sagde hun til
sig selv, det manglede blot. Du skulde tvine selv. Men
hun fandt ingenting. Der blev jo heller aldrig vekslet saa
mange Ord mellem Skovrideren og hende; hun havde
aldrig turdet snakke op med ham, som var det en anden,
Herredsfogden eller Kapellanen hos Gøtsches eller no-
gen, som man ikke saadan havde „Respekten" for-. Det
var jo Fru Berg, man snakkede med i Skovridergaarden.
Tilsidst sagde hun i en Tone, der skulde være munter:
— Og vi, som har aset med det blaa Kammer —
det kunde vi snart have spar’t, baade Sofie og jeg ! Hun
rejste sig.
— Er det allerede istand? De faar da ogsaa alting
gjort, Tine. Berg tog hendes Haand og Blodet jog op i
Tines Ansigt — det gjorde det for det mindste, naar hun
var i Skovridergaarden.
— Skovrideren skulde vel se det, sagde hun, og hun
aabnede Døren; men paa én Gang blev hun staaende
i Studereværelset, og han gik ene ind i Gæstekam-
meret.
— Hvor der var kønt og varmt, sagde Berg, da han
kom tilbage.
Tine vilde til at gaa. Hun syntes, det var saa uvant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
