Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 46
Ellers var det en Vise om Lystighed og de spiddede
Prøjsere, saa Krigen lød som en Fanfare gennem Stuen
af munter Stormen paa og saftig Spøg og glade Signaler
— indtil Frederik Klint, en Student, der var her i Be-
søg og ikke kunde gaa med paa Grund af en manglende
Finger, han havde faaet skudt af ved Skydeøvelse i en
Skytteforening, greb sit Glas og raabte, hed af Krig og
Punch
:
— Ja, lad dem komme, vi ta’r imod dem.
De raabte alle med, med skinnende Øjne, og paa én
Gang sang de „den tapre Landsoldat", med høje, lar-
mende Røster, alle, — undtagen Provsten, der be-
gyndte at gaa op og ned paa Gulvet, urolig som paa de
store Offerdage i sit Sakristi, og Kammerherren, som
kun stod med sit hvide Skjortebryst frem og smilte.
Gamle Fangel vaagnede af sit Blund ved Sangen.
Ja, i Guds Navn, sagde han — med den Sætning plejede
han at fortsætte sit Livsværk efter hver Skraber —; og
han begyndte at nynne med dem, der sang højere og
højere (Studenten oppe paa en Stol) sættende i paa
hvert et „Tyskerne", de sang, som slog de dem ned
med Næver for deres Fod.
Sofie kom ind med tilbundet Hoved med Aviser og
Post, mens de sang endnu, og de holdt alle op som med
et Ryk:
— Endelig, endelig, sagde Provsten som stakaandet
og greb efter Tidenderne. De havde ventet paa Posten
i Timer nu.
— At han dog kom tilsidst, sagde Baronen febrilt
og søgte sin Avis i Bunken.
— En ka’ vel ikke fly’e med Ilpost, sagde Sofie,
naar Vejen’ er saa glatt’ at En knap ka’ kryv’, naar En
ikke vil stikk’ i Sivsko.
— Ja, de vil snuble, de vil snuble, raabte Klint og
knyttede sine ni Fingre.
De stod alle rundt om Lampen, to, tre om hver Avis,
saa ingen kunde læse: Lad Provsten læse, sagde Sten.
— Ja, vil Højærværdigheden læse, bad de alle, mens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>