Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47 TINE
de satte sig rundt om Bordet, og Provsten fik aabnet
Bladet for den tredie; Depecherne var kun de kendte,
men der var en Korrespondance fra Dannevirke i „Bla-
det" — den kunde han læse
:
— Ja, læs, læs, raabte de alle.
Hans Højærværdighed holdt det løvemankede graa
Hoved rankt, og med sin myndige og runde Stemme,
der fyldte Stuen blødt, læste han bredt og klart Korre-
spondancens Ord, som oplæste han en Proklamation;
mens de andre sad med Blikket fæstet paa hans Ansigt,
tavst hengivne, et Par med foldede Hænder — og han
blev ved at læse.
Sofie var blevet staaende henne ved Klaveret, hvor
hun græd.
Korrespondenten skrev om Vogne med „prægtigt
Kød" og en Mængde Brød og Skaale fulde af Gryn, og
om de „troende" Soldaters Mod. Saa gik han over til at
tale om „Stillingen", og Højærværdigheden læste uvil-
kaarlig med højere Røst, dvælende og endnu bredere
som en Digter, der, kælende, oplæser sit eget Værk :
„De vide ialfald, hvordan Stillingen ser ud : at der er
en lang Vold, det gamle kære Dannevirke, som vi i et
Aartusind have kæmpet om, og som Ingen endnu har
kunnet tage fra os. De vide ogsaa, at der langs denne
Vold er opkastet Skanser, og at Stillingen støttes ved
Oversvømmelser. Og mere behøve de ikke at vide
:
Mere er det ikke værdt at fortælle. Det er en Fryd at
staa paa disse Skanser, hvoraf hver er en stejl Fæst-
ning, fra hvis Ildsvælg Død og Fordærvelse ville spre-
des i Fjendens Rækker, at se derfra ud over Terrænet
og at tænke sig vor Ild bestryge Vejene, ad hvilke Fjen-
den rykker frem. Lad ham kun komme. Modtagelsen vil
blive varm ..."
Sten havde lagt sin Næve over i Forpagterens fra
Vollerup, som trykkede den uden at vide det. Studen-
ten havde rejst sig igen, og Hr. Graa sad og slog sine
smaa runde Hænder, knyttede, ud i den tomme Luft.
Provsten blev ved at læse
:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
