Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57 TINE
Længe betragtede Biskoppen den højsalige Majestæt
— med et besynderligt, med et respektstridigt Smil.
Vinduerne slog i Stormen. Paa Vejen hørte man, langt
borte. Vognenes tunge og langsomme Rullen som af et
stort, bortdragende Ligtog.
III
Det var efter Middag, og rundt i Porte og Døre til
Lader og til Stalde laa eller sad i Skovridergaarden
tavse Soldater ved deres Piber. Lars Forkarl skulde i
Marken igen, og mens han sindig fik Bæsterne frem og
fik lagt dem i Tøjet og kom afsted, flyttede Folkene,
alle, langsomt Øjnene efter ham, hvor han gik, til han
var ude og Gaarden var tom igen. Et Par Ord var der
blevet vekslet om Dyrene, ovre i Laden.
Sofie kom frem i Bryggersdøren med en Spand og
skulde til Brønds. Hun var næsten altid uden „Tørklæ-
det" nu og havde et Par Tilløb til Alexandralokker bag
Ørene, udenfor Nettet:
— Ka’ En maaske komm’ frem, spurgte hun Sol-
daterne paa Trappen; hun havde faaet en egen smisken-
de og koket Manér at tale paa, som om hun altid talte
med Trutmund; og Folkene fulgte rundt fra deres Plad-
ser med Øjnene „Skørtet" over Gaarden.
Ogsaa ved Brønden hang et Par Soldater, som be-
gyndte at hjælpe hende med Spanden.
For Mandfolk er der allevegn’, sagde Sofie hver
Time paa Dagen til Tine, mens hun smiskede : En gaar
rent og falder over Mandfolk.
Hun fik Spanden fyldt og gik tilbage over Gaarden,
hvor Soldaterne atter, tavse, stirrede paa hendes Ryg,
til hun igen var inde.
— Naa — én Gang brænder det vel løs, sagde i
Dagligstuen en Kaptajn i Sofaen og strakte de lange Ben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
