Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 58
utaalmodig fra sig paa Gulvet; de talte vel for tusinde
Gang om „dem" derovre og om Uvirksomheden.
— Ja, det gør vel saa, svarte sindig Sidemanden, der
rejste sig og slog ind i Kredsen af tre—fire andre Offi-
cerer, som midt i Stuen gik rundt og rundt paa Gulvet
med en egen Slingren som paa et vuggende Skibs-
dæk.
Ellers hørte man kun Kortenes Fald i den evige
Whist, der ovre ved Vinduerne var begyndt efter Mid-
dag, og Tines Stemme, da hun kom med Kaffen
:
— Tak Hr. Løjtnant, sagde hun, Tak. Der var al-
tid et Par Løjtnantsben at komme forbi i Dørene,
naar man skulde ud eller ind.
Der blev en høj Latter ude i Gaarden, og Officererne
kom til Vinduerne. Det var Wrangel, som havde tabt
sit Gevær. „Wrangel" var et Slags Fugleskræmsel,
Folkene havde lavet oppe paa Tagryggen af nogle Stave
med en Hat paa og et gammelt Tæppe; en Kost havde
været Geværet — nu havde Blæsten revet det løs og
slaaet det ned.
Soldaterne derude lo af fuld Hals ligesom Officerer-
ne, indtil de igen vendte tilbage til deres Pladser, og
Whisten, der ogsaa var afbrudt, begyndte paany.
Tine var med Kaffen naaet til Havestuen, hvor to
Kaptajner sad paa deres Senge og stirrede dovne frem
paa deres udspilede Ben eller paa sletingenting; ude i
Haven travede to Officerer rundt om Plænen, stadig
skiftende for ikke at blive svimle, med Hænderne i
Lommerne om og om Plænen. Nu havde de vandret
der en Time.
De to Kaptajner blev vækkede op af Tine. Officerer-
ne havde altid et Ord til hende og hun et Svar til dem.
Der var jo stadig et Par med Epauletter paa, som kom
til og snakkede med hende; hvad hun saa tog sig til,
baade ude og inde — de stod hos : Man er ogsaa i Ilden,
min Pige, sagde Tinka i Kroen til Tine og slog sig for
Brystet. Det var saadan et Dusin Løjtnantsøjne, der lige-
som alting hang ved dem. Hvorfor ska’ man ikke la’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
