- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Fjerde Bind /
60

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 60
han aldrig, men sad kun, genert eller drømmende, hen,
og smilte saa undertiden med et Par store Øjne, somsaa
han et pludseligt Syn; eller han rejste sig og gik med
ét og uden Anledning ud af Stuen ned om Dammen,
hvor der var ensomt, bestandig rundt om Dammen.
Der traf han Tine en Dag, da hun kom hjemmefra,
over Gærdet, og med hende begyndte han at tale —
halvfrygtsomt eller kun nølende — om det, som han
altid og uafladelig talte om : om Viborg derhjemme.
— Om Vejen langs „Søen" (det er saadan en dejlig
Sø, sagde han, med et Smil, som saå han den pludselig
for sig fuld af Sol) hvor „de unge Piger" kom, om Ef-
termiddagene og om Søndagen efter Kirke, to og to —
„for de gaar saadan i Viborg", sagde han . . .
Saa tav han lidt, bestandig smilende
:
— Aa, de unge Piger er saa kønne i Viborg, slut-
tede han saa langsomt og tav igen.
Efter den Dag fulgte han stadig Tine; mest kom han
i Mørkningen; hun sad i Skovriderens Stue — der var
dog lidt Fred — og havde forsøgt at faa skrevet til Fru
Berg; saa kom Appel og satte sig og talte, mens Tine
blev siddende med Hænderne i Skødet og stille tænkte
paa Brevet endnu, om hun ogsaa havde faaet skrevet
alt : om Skovrideren og om alting . . .
Appel sad og fortalte
:
— Det var i Julen; de havde været til Bal; om Nat-
ten var det stjerneklart og saa var de gaaet hjem ad Ga-
derne — Herrer og Damer — allesammen i én Flok —
for saadan er de i Viborg — hjem til Appels Forældre
at drikke Vin, allesammen . . . Og de blev sammen lige
til Morgen . . .
— Ja, ja, sagde Tine, naar Appel tav, hun og De
kommer nok overens, Løjtnant.
Hun lo lidt, til han pludselig rejste sig og begyndte at
gaa frem og tilbage, længer henne i Mørket, med ét
paany greben af Tanken, han ikke turde tale om — ikke
til nogen, og som pinte ham bestandig: Tanken om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/4/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free