Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59 TINE
dem? sagde Tinka og skuttede sig. Hun lod dem ganske
gavmildt kysse sig væk bag Dørene.
— Ja, idag skal det være, Jomfru Bølling, sagde
den ene Kaptajn og fik rejst sig af Sengen.
— Ja — Klokken seks vel? sagde Tine og smilte
med ét, som hun stod.
Kaptajnen nikkede og strakte sig en Smule : Og godt
er det, sagde han. Det er altid en Forandring, forklarede
han med en Tone, der blev lavere; og han stod et Øje-
blik, seende frem i Stuen, som saå han for sig de evige
Skanser, som de nu. Uge efter Uge, var dragne ud til og
komne hjem fra, i Storm og under Regn og under Him-
lens Kulde, paa Udkigspost om Dagen, paa Lyttepost om
Natten — kun ventende, uden knap at løsne et Skud.
— Men det kommer vel en Gang, sagde han og satte
Koppen lidt haardt fra sig.
— Idag er det nok Løjtnant Bergs Tur at drage i
Kantonnement, sagde den anden Kaptajn.
— Ja, sagde Tine og fo’r lidt sammen : idag kommer
Skovrideren hjem — — Kl. 6; og hun nikkede to
Gange med Hovedet, mens hun saå ud i Luften.
Tine vendte sig og gik med Bakken. Ude i Gangen,
der var fuld af Kapper og Kufferter og Bagage, ventede
et Par af Officererne, siddende paa en Kasse; de plejede
at fange Tine d e r til en lille Passiar, naar hun gik ud og
ind. Men idag løb hun dem forbi.
— Jeg skal hjem, sagde hun blot og lo, mens hun
snoede sig ud af en Arm; hun fik saa let saadan en
Løjtnantsarm halvt ned om sig, hvor hun stod.
Lidt efter kom hun over Gaarden med et Tørklæde
om sig, som Blæsten tog i. Da hun naaede Enden af Al-
léen, sprang Løjtnant Appel over Havegærdet ud til
hende: Maa jeg følge med Dem? spurgte han med en
høj Stemme næsten som et Barns og begyndte at gaa
ved Siden af hende.
Appel var det alleryngste Blod, og han var lige kom-
men til Hæren, saa han havde ikke været med ved
Dannevirke og aldrig i Ilden. Blandt Officererne taltq
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
