Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 TINE
Kun som en stor Skygge saå hun Kolonnen, der paa
Vejen drog forbi.
Hun stod længe; hun vilde skelne et Ansigt, men
saa intet. Tavs gik den lange, ukendte Skygge forbi —
forbi og forbi, ud i Mørket, hvor Trinnene døde.
Saa gik Tine ned og ind. Lysene brændte bag Ru-
derne endnu; Trækken stod ind gennem alle Døre. For-
an de forladte og uredte Senge stod et Par flakkende
Praase.
Ude i Køkkenet havde Sofie sat sig paa Blokken,
hvor hun sad og nikkede; og i Borgestuen laa Maren
paa Slagbænken, oppustet, sovende, saa lang hun var,
ved Siden af sit Lys.
Tine havde ingen Ro og kunde ikke sove. Hun sluk-
kede Vindueslysene og vilde forsøge at skrive — paa
Brevet til Fru Berg, som hun havde liggende.
Men hun skrev ikke; læste kun det skrevne, bøjet
under Lampen
:
Ja, det var om Skovrideren alt, hver Sætning — alt.
Og pludselig lod hun Brevet ligge, slap det og gik
ind, ind i Havestuen i Mørket. Dér lagde hun Hovedet
ned mod det kolde Marmorbord og græd . . .
Dagen meldte sig med sit første Skær. Graa listede
Morgenen sig frem over de uredte Senge og det van-
sirede og forladte Hus.
Dørene stod aabne endnu og klaprede oppe og nede.
Men Tine rejste sig ikke. Stille sad hun i den graa
Dag.
Ude hørte hun igen Hornenes Signaler, som Stormen
sønderdelte, saa de lød som Fugles Skrig.
Saa pludselig smilte hun : hun tænkte paa hans „Far-
vel".
Den Dag op paa Formiddagen begyndte Kanonaden
fra Broager.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
