Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 72
IV
Roen var brudt.
Kanonerne gød deres dybe, forfærdende Lyd hen i
den bølgende Luft, Time paa Time, mens Vejen genlød
af Marcherendes Trin, og Ordonnanserne jog og fo’r
paa halvdøde Heste : to Gange var der blæst Alarm i ét
Døgn.
Alle Længer i Skovridergaarden sitrede nu og da —
— Gulv og Vægge — som var de febersyge Levende.
Alt det Daglige blev gjort. Mad sat ind og Mad taget
ud. Tropper kom og Tropper gik.
Det var Aften. Tine vidste vel knap, at hun uvilkaar-
lig blev og blev i Stuerne, gik rundt fra Gruppe til
Gruppe og hørte kun uden at kunne rive sig løs: hun
maatte blive der, hun maatte høre.
Støj var der i Stuerne. Officererne talte højrøstet,
næsten glad
:
— Femhundrede Granater var der faldet, raabte En.
Der var andre, som mente syv. Og paa Værkerne var
der dog ikke gjort Skade.
— Ikke for Krudtets Værdi, sagde en Adjudant.
Ved Kakkelovnen stod den største Flok. Der var en
Kaptajn med Napoleonsskæg og Pibe, som sagde
:
— Sekondløjtnant Appel er saaret.
— Saa? — Han, den nye?
— Ja, svarte han med Piben. Og en anden, der var-
mede sig paa Bagen, lagde til
:
— De véd, den tynde blonde.
Midt paa Gulvet stod en anden Flok. Det var mest
helt unge Løjtnanter, som bed i smaa Overskæg og
diskuterede Begivenhederne i særdeles fagmæssige Ud-
tryk.
Tine gik dem forbi.
Ved Bogskabet talte de om et Blokhus, der var
sprængt. Tredive Mand var blevet som knust og mast
af Bjælker og Splinter.
Tine stod hos og hørte længe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
