Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 74
Sofie blev ved at tale i en grædende, bestandig sti-
gende og atter synkende Tone : om Skovrideren og om
„al den Elendighed" og Maren, der „ikke vidst’ hvor
hun vild’ slæng’ sig hen til hvert et Par Bukser".
— Næ hun véd ikke, sagde hun; og hun talte igen
om Fruen
:
— Saa hun ser ejegod ud; hun saå op paa Fru Bergs
Portræt, der hang over Sengen, og Tine fulgte Sofies
Blik.
— Der sitter hun. klynkede Pigen, og ser saa hjer-
tensglad ud . . . Og En véd ikke (Sofies Stemme steg)
hva’ der ka’ vær’ sket, og hvem der ka’ ha’ draget sit
sidste Suk.
Sofie begyndte at græde højlydt:
— Som det ligner, blev hun ved, som det ligner —
just som hun gik og stod . . . herind’ om Dagene.
Tine tog Billedet og betragtede det længe
:
— Ja, det ligner, sagde hun og holdt Billedet, fast,
som foldede hun Hænderne derover. Taarerne sprang
frem af hendes Øjne — for første Gang i disse Døgn.
Rundt i Huset brød Officererne op og gik til Ro. Tine
tog Sjalet om sig. Hun gik Skovriderens Runde nu,
naar han ikke var hjemme. Det var dog tryggere for
ham, naar han vidste det, at hun passede paa.
I Gangen sad Løjmanten og drev endnu.
Tine gik med Lygten rundt om alle Længer. Inde var
der stille allevegne. Men i Jorden gav det smaa Ryk
under Kanonernes Lyd. Ved Ledet kom en Skikkelse
imod hende. Det var Løjtnanten fra Gangen, som iaf-
ten fandt det formaalstjenligt ogsaa at gaa „Runde".
Men han „bøjede af", da han saå Tines Ansigt saa
blegt og stift ved Lygten.
Tine gik gennem Bryggerset. Midt paa Gulvet brænd-
te et flakkende Lys, som Maren nu igen var løbet fra.
Inde i Kamret klædte Tine sig langsomt af. Da hun
laa i Sengen, tænkte hun pludselig:
— Men Appel er jo saaret, — og havde glemt det
igen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
