Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tine - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101 TINE
som Ambulancesoldaterne havde stillet op mod Huset
og Trappen.
Tilsidst standsede dog Munden paa Madam Bølling.
Hun var helt forknyt og sad rokkende hen ligeoverfor
Bølling paa den anden Side af Sengen.
Saa tænkte hun pludselig paa Skovrideren : til ham
kunde hun gaa. Han havde da „Magten over Tine" —
ja, til ham kunde hun gaa. Og hun lod alting staa og
gik; hun vilde straks derned.
Hun tog kun et Sjal over Kappen og gik.
Hun blev ved at snakke med sig selv om Bølling og
de Saarede og om Vejen.
— Der er ikke banet Vej, sagde hun, der er ikke
banet Vej. Og et Øjeblik efter gentog hun paany:
— Og saa vil Tine rejse .... som om det stod i
Forbindelse med Vej og Blod paa Trappen og alle
Spørgsmaal under Solen.
Berg gik rundt i sin Stue, da Madam Bølling kom.
— Er det Dem? sagde han hurtig og standsede sin
Gang.
Madam Bølling begyndte at gøre saa mange Und-
skyldninger, mens hun satte sig, fordi hun „altid skulde
plage ham og hver havde nok i sit" . .
.
— Men det er det, at Tine vil ta’ bort, brød hun
ud. Og hvad ska’ vi gøre?
— Bort? sagde Berg; der kom en egen, besynderlig,
lys Klang over det hurtige Ord.
— Ja, til det Lasaret.
Der blev en lille Stilhed, mens Madam Bølling ven-
tede. Men Berg sagde kun i den samme hastige Tone og
vendte sig
:
— Ja, de trænger til Hjælp derude.
Madam Bølling saa op, som om hun ikke havde for-
staaet ham
:
— Trænger? trænger? sagde hun. Hvem? hvem?
Var’et de Syge? Var ’et de Syge? var Bølling da ikke
syg?
Og Madam Bølling begyndte pludselig at tale i en høj,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>